Det er ikke nyt, at medier kritiseres for at glemme forbeholdene og søge sensationen, når de formidler videnskabelige fund. Men forskningsinstitutionerne har også et stort medansvar for videnskabelig misinformation. Det skriver Ida Donkin i Berlingske.
Studier viser, at pressemeddelelser om forskningsnyheder ofte overdriver resultaterne og giver anledning til misforståelser. Årsagen synes indlysende. Omtale i pressen kan være adgangsbillet til både citeringer i videnskabelige artikler, anerkendelse, priser og forfremmelser. Og forskningsinstitutionerne øger mulighederne for at tiltrække fondsmidler og dygtige forskere.
Incitamenterne til at smøre ekstra tykt på i formidlingen er tydelige. Men omtale af nye forskningsresultater bør ske med varsomhed. Ét forskningsstudie skaber nemlig ingen sandhed. Forskningsresultater skal efterprøves af uafhængige forskergrupper og skal diskuteres og vendes på konferencer verden over, før vi ved, hvor vigtige og relevante de egentlig er. Den erkendelse overses alt for ofte.
Et engelsk studie har vist, at fire ud af ti pressemeddelelser overdriver resultaterne, mens et tilsvarende hollandsk studie fandt, at det gjaldt to ud af ti pressemeddelelser. De danske forhold er ikke undersøgt, men Charlotte Autzen, ph.d. i videnskabsjournalistik, skrev for nylig i mediet Science Report, at ”danske pressemeddelelser er meget afsenderorienteret”, og at ”det handler mere om markedsføring af forskeren eller forskningsgruppen og universitetet end om at oplyse den almindelige borger”.
24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.
Vær med til at sikre avisens fremtid
 29,-/uge Mindstepris 749,-
Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md. |  19,-/uge Mindstepris 989,-
Min. abonnementsperiode: 1 år – kun 989kr. pr. år Spar 1560 kr. |
Adgang til arkivet