Medierne fortier forbrydernes etnicitet

I Tyskland opererer man med et begreb, der hedder lügenpresse, altså løgnpresse, og der er mange måder at lyve på. Man kan lyve ved direkte at lyve, men man kan også lyve ved ikke at fortælle hele sandheden.

Berlingske og Ritzau lyver således, når de beretter om syv unge mænd, der er dømt for grov vold mod to tilfældige mænd. I Ritzau’s notits, som Berlingske videreformidler den 27. november, kan man læse følgende:

“Syv unge mænd i alderen 16 til 20 år blev i går ved Retten i Glostrup dømt for at have begået et groft overfald på to mænd i august. Volden fandt sted på Taastrup Station, hvorefter de to ofre blev efterladt hjælpeløse på togskinnerne. Den ene har i dag varige mén efter overfaldet. En af de tiltalte er blevet idømt ti måneders fængsel og udvisning, mens to andre dømte har fået en advarsel om udvisning. Det oplyser advokat Mie Sønder Koch, der er forsvarer for en af de i alt otte tiltalte i sagen”.

Det er kun ordet ”udvisning”, der afslører, at gerningsmændene er muslimske indvandrere.

De etablerede medier bliver ved med at lyve, og det kan derfor ikke undre, at journaliststanden ligger i bunden af troværdighedsskalaen sammen med politikere og bilforhandlere. Det slår igennem på læsertallet i de trykte medier. Ifølge journalisten.dk mistede næsten alle printaviser læsere i første halvår af 2018.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)