Mediestøtte underminerer demokratiet

Debatindlæg af Jørn Rasmussen.

Socialdemokratiets medieordfører Kasper Sand Kjær er ligesom tidligere medieordfører Mogens Jensen galt afmarcheret med hensyn til mediestøtten.

Kjær vil tage kampen op med internationale techgiganter ved at styrke DR, som han kalder et stærkt, frit medie med kvalitetsindhold. I sig selv noget sludder at kalde DR et frit medie, når DR får støtte. Jeg hælder mere til, hvad Bertel Haarder skrev for næsten 30 år siden:

”De frie mediers jagt på nyheder og gode historier er nemlig ikke kun en plage for alle slags magthavere – inkl. ministre. Det er ganske enkelt rensemidlet som sætter vores samfund i stand til at kurere de dårligdomme, som i et lukket samfund altid sætter sig fast og breder sig. Samfund, der ikke giver medierne frihed, skal man aldrig tro over en dørtærskel”.

Nu er det desværre sådan med Venstre, at ord sjældent følger handling. Lad os se, hvad der egentlig sker, når medier er på støtten.

Det demokrati, der eksisterer i landet i dag, kan bedst beskrives som et mediestyret demokrati. Derfor har DR den største påvirkning på i hvilken retning, samfundet udvikler sig, og hvordan opståede problemer løses.

Ifølge ordbogen forklares demokrati således: Demo = folk, krati = magt. Det danske ord for demokrati er folkestyre, som kan forklares med, at det er ”folket der styrer”. Jo mere vidende og oplyst befolkningen er, des bedre vil den være i stand til at træffe gode beslutninger til fælles gavn. Selvom vi ikke har direkte – men repræsentativt – demokrati, gælder reglen stadigvæk. Fordi en veloplyst befolkning bedre vil kunne vælge de rette personer til at varetage deres egne og landets interesser.

Vi må erkende, at når man styrer, har man også magt. Og det ligger nu engang til mennesket, at det gerne vil have magt. Nogen kan ikke nøjes med at administrere deres egen tilværelse, de vil også gerne have indflydelse og magt over andres. Det leder endelig hen til, at der er store interesser i, hvordan befolkningen bliver oplyst.

Landets suverænt største og mest gennemtrængende informationskilde har været og er stadigvæk DR.

Lad os tage et par eksempler på, hvor galt det kan gå, når befolkningen bliver holdt hen i uvidenhed:

1) Tilbage i 1984 blev der grundet et politisk ønske lavet en NPO-redegørelse, hvor man har opstillet et samlet regnskab for tilførsel af kvælstof, fosfor og organisk stof til vandmiljøet. Eftersom der var uenighed om rapportens konklusioner, har man bedt udenlandske eksperter om deres vurdering. I deres rapport var der en sønderlemmende kritik specielt af den total-kvælstofbalancemodel, som dansk kvælstoflovgivning byggede på.

Flere af de store dagblade offentliggjorde rapportens resultat, men DR var totalt tavs. Så efter kort tid var rapporten røget ud i glemslen. I 2017 er et nyt udenlandsk forskerhold stort set kommet frem til samme konklusion som i 1989. Igen dyb tavshed i medierne.

2) Rockwool fondens forskningsenhed producerer mange gode rapporter omkring forskellige samfundsforhold, som medierne flittigt offentliggør. Jeg vil specielt fremhæve en rapport fra 1999 ”Indvandringen til Danmark”. Flere gode kræfter bidrog til rapporten, ikke mindst den engelske demograf, dr. David Coleman. Problemerne omkring indvandringen blev afdækket fra alle sider på fornem vis. Men sjovt nok havde netop denne rapport ikke DR’s interesse.

Havde DR brugt lidt mere tid på ovenstående 2 eksempler, ville samfundet være helt anderledes i dag. Landdistrikterne havde været mindre udpint og vi havde haft langt færre ressourcekrævende indvandrere. Så vi mangler ikke baggrundsviden om, hvordan vi skal løse fremtidens udfordringer. Men hvis denne viden ikke bliver formidlet videre til ”folket der styrer” – som formelt har magten – så har vi balladen.

Den magt og ansvar, som DR har haft i de seneste mange årtier for at holde befolkningen vidensmæssigt opdateret, har DR forsømt på det groveste. Derfor er dommen nem at afsige: Ikke mere mediestøtte, hverken til DR eller til andre medier.

De gamle partier, S, R, V og C, der har opfundet DR, fik ved folketingsvalget i 2015 kun 55 pct. af de afgivne stemmer, burde have en interesse i at fjerne mediestøtten. For hvis medierne var 100 pct. økonomisk afhængige af deres ”kunder”, ville de i højere grad tage hensyn til deres bekymringer og interesser, der herefter ville blive formidlet videre til de politiske partier. Med suveræne økonomisk uafhængige medier havde der sandsynligvis slet ikke været basis for partier som DF, Alternativet og Nye Borgerlige.

Argumentet for at bevare mediestøtte er, at da Danmark er et lille sprogområde, vil vores egenart og kultur blive truet af udenlandske mediemastodonter. Det er der dog ingen fare for. Hvis man fjerner mediestøtte, vil der blomstre en underskov af uafhængige op med livgivende ilt til et henslumrende demokrati, hvor alt for mange holdes hen i uvidenhed.
Udenlandske medier, som allerede i dag er aktive i Danmark, vil dermed blive udfordret af den nye underskov af uafhængige medier, der bygger på det danske sprog.

Der er så at sige ingen tabere ved at fjerne al mediestøtte. DR skal ikke længere leve som guldfugl i et bur. De skal nok klare sig, da de har mange dygtige journalister. Og så får politikerne langt mere præcise signaler om, hvilken politik befolkningen ønsker fremmet. Under alle omstændigheder, hvis vores kultur og demokrati ikke kan overleve uden mediestøtte, vil vi på sigt alligevel blive opslugt af større og stærkere kulturer.