Mellemøstlig mand efterlyses for røveri

Røveri mod kiosk – Lindeholmen, Jersie Strand, Solrød

kl. 18.24 mandag blev kiosken K.C Minimarked udsat for et røveri, da en maskeret mand truede medarbejderen til at udlevere et mindre kontantbeløb. Gerningsmanden forlod herefter fra stedet i østlig retning mod Jersie Station. Flere patruljer blev sendt til stedet for at forsøge at finde frem til den mistænkte og en hundepatrulje søgte i området, men fandt ham ikke.

Politiet afhørte medarbejderen, en yngre mand, som var rystet, men ikke var kommet til skade. Han beskrev den mistænkte som:

A: Mand, Mellemøstlig af udseende, 30-40 år, 185-190 cm, Kropsbygning: Fedladen, Yderligere kendetegn: Mørke øjne, mørke øjebryn og dyb stemme, Talte: Dansk med accent, Iført: Sort maske, der dækkede mund og det øverste af hovedet, således det kun var øjnene, der var synlige, mørk og tynd jakke, mørkeblå jeans, mørke sko, handsker, der var røde på håndryggen og grå på håndfladen, muligvis arbejdshandsker, Bevæbning: Kniv.

Politiet efterforsker nu sagen og søger i den forbindelse vidner. Borgere, som har bemærket den beskrevne mand med det karakteristiske udseende, eller har oplysninger om hans færden til og fra Lindeholmen i Jersie omkring kl. 18.20, da røveriet skete, bedes kontakte politiet. Politiet vil også meget gerne have oplysninger fra vidner, som evt. har bemærket et køretøj i nærheden af Lindeholmen omkring gerningstidspunktet. Ring til politiet på tlf. 114, hvis du har oplysninger i sagen.