Mennesker med handicap skal have bedre mulighed for at cykle

Frisk luft og vind i håret er dejligt – også for mennesker med handicap. Cyklen gør det muligt for mennesker med bevægelseshandicap at få motion og opnå en højere livskvalitet. Men det er svært at få bevilget tilskud til særlige cykler, for mange kommuner forstår udelukkende cyklen som et transportmiddel. Men for børn og voksne mennesker med handicap kan cyklen være meget mere end det. Norsk forskning viser blandt andet, at cyklen er med til at give børn med handicap en identitet, fordi den sikrer, at de kan deltage i undervisning, lege og aktiviteter på lige fod med deres kammerater.

Det skriver Magasinet CYKLISTER, som blandt andre har talt med Tine Soulié, konsulent i Videnscenter om handicap.

”Jeg har set børn, som normalt bruger rollator, være med i fangelege i idrætstimerne, fordi de kan hoppe på en cykel. Mennesker med bevægehandicap har ikke nemt ved at få de sansestimuli, man får på cykel, hvor man kan se, dufte, høre og mærke viden og farten. Cyklen giver også frihed til at komme steder, de ellers ikke har adgang til, samtidig med at de kan gøre det, når de har lyst,” siger Tine Soulié.

Mennesker med bevægelseshandicap kaldes for ufrivillige inde-mennesker. De bliver kørt frem og tilbage i skole, på arbejde og til aktiviteter. Men som alle andre har de brug for at bevæge sig, få frisk luft og opleve naturens gang. Det kan cyklen give dem ifølge Tine Soulié.

Nogle specialskoler er opmærksomme på, at det er vigtigt at cykle, men mange børn er inkluderet i almenskolen, og en specialcykel til en enkelt elev kan være en stor udgift i en skoles budget.

”Skolerne kan søge om tilskud hos forvaltningen, men nogle steder skal de argumentere for, at cyklen er nødvendig for, at eleven kan deltage i undervisningen. Alligevel kan de ikke være sikre på en bevilling. Kommunen ser heller ikke cyklen som barnets mulighed for at deltage i det sociale liv og i lege i frikvartererne. Det ser ikke meget bedre ud for voksne. Især hvis de i forvejen har fået bevilget en bil eller offentlig transport, for mange kommuner forstår udelukkende cyklen som et transportmiddel til at komme på arbejde, handle og til læge,” siger Tine Soulié til CYKLISTER.

Efterlyser holdningsændring

Cyklistforbundet efterlyser en generel holdningsændring til cykling for mennesker med handicap.

”Vi tror, der mangler viden hos både kommuner, fagprofessionelle og hos nogle mennesker med handicap om, at cyklen kan rigtig meget ud over at være et transportmiddel. Det er vigtigt, at de, der bevilger hjælpemidler, har blik for, at cyklen giver frihed, oplevelser og sundhed også for mennesker med handicap. Der kan være behov for en holdningsændring nogle steder,” siger Jane Kofod, vicedirektør i Cyklistforbundet.

”Når vi sammenligner med lande som Norge og Finland, er vi langt bagefter på det her område, så det er tiltrængt, at vi bliver klogere på, hvordan vi får flere mennesker med handicap til at nyde godt at cykling,” siger Jane Kofod.

I Norge får unge under 26 år med handicap stillet en cykel gratis til rådighed, mens borgere over 26 år får tilskud, så de kun skal betale få tusinde kroner selv.

”Jeg har hørt om en fyr, som holder sin fordøjelse aktiv ved at køre på håndcykel, mens en kvinde altid følte sig i en penibel situation, når hun gik tur med familien, for de andre skulle enten vente på hende, gå ned i tempo eller skubbe hende i kørestolen. Da hun fik en cykel, følte hun sig ikke længere som en hindring,” fortæller Tine Soulié.

Cyklistforbundet skal de kommende to år sammen med Videnscenter om handicap undersøge, hvad der skal til for, at mennesker med handicap kan cykle sig til et mere frit og aktivt liv. Undersøgelsen blev finansieret af en statslig cykelpulje i år.