Mere indvandring, mindre sundhed til danskerne

Stigningen i antallet af borgere over 80 år lægger så stort et pres på de offentlige udgifter, at sundhedsvæsenet ikke kan fortsætte sin nuværende udvikling, mener Kommunernes Landsforening (KL) ifølge Berlingske.

Samtidig forventer kommunerne flere småbørn, der skal i vuggestue, børnehave og skole. Det betyder flere udgifter og færre skatteindtægter og dermed stærkt forringede velfærdsydelser for alle danskere.

Næstformand i KL, Martin Damm, den tidligere vismand og professor ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen og Kjeld Møller Pedersen, professor og sundhedsøkonom ved SDU, giver den aldrende befolkning skylden.

I en to sides artikel i dagens Berlingske om behovet for at rationere sundhed til danskerne er der ikke et eneste ord om, at det er det voldsomt stigende antal indvandrere, der er den primære skurk.

Af nye tal fra Danmarks Statistik fremgår nemlig, at vi er blevet 5,8 mio. indbyggere, og at vi om 8 år vil være flere end 6 mio. mennesker. Befolkningstilvæksten herhjemme skyldes især indvandrere, migranter og deres efterkommere, som ifølge Danmarks Statistik vil udgøre 1,3 mio. af Danmarks befolkning i 2060.

Man behøver ikke at være professor for at se, at det stigende antal indvandrere ikke kan undgå at sætte hele det danske velfærdssystem under voldsomt pres.

Prof. Kjeld Møller Pedersen kan kun se én løsning:

Politikerne må fortælle danskerne om behovet for prioriteringer på sundhedsområdet. Politikerne skal have mod til at fortælle danskerne, at ”de ikke nødvendigvis kan regne med at få tilbudt de nyeste behandlingsformer”.

Den tidligere vismand, der er enig med Kjell Møller Pedersen, kommer med en tankevækkende udmelding om, at svaret ikke ligger i en effektivisering af sundhedsvæsenet.

Det kunne man ellers tro, hvis der var tale om et andet land. Men i Danmark har den offentlige mafia, der sidder tungt på det offentlige, en stærk privatøkonomisk interesse i at skærme sundhedsvæsenet fra effektivisering.

Derfor må sundhed til danskerne rationeres.

André Rossmann