Merete Dea Larsen

Gruppeformand og borgmesterkandidat for Dansk Folkeparti, Roskilde Kommune

Jeg er uddannet Faramakonom og har dermed arbejdet på apotek en lang årrække. Sidenhen har jeg arbejdet som sælger og som handicaphjælper. I 2015-2019 sad jeg i Folketinget som bygge og boligordfører.

Økonomien i Roskilde er under pres grundet en lang årrække med prioriteringer der ikke tilgodeså kernevelfærden, men i højere grad ting der er rare at have.

Ældreområdet har holdt hårdt for da området systematisk er blevet beskåret i årevis. Effekten af den konstante nedskæring ses nu tydeligt i form af dårlige eksempler på omsorgssvigt og dårlige sager. Derudover ses der højt sygefravær og rekrutteringsproblemer. Jeg ønsker en tydelig prioritering og langt mere decentralisering så borgeren og opgaven er i centrum fremfor systemet. At økonomien skal afspejle byrådets kvalitetsstandarder for området burde være logik og det vil jeg sikre det gør i fremtiden.

Voksen socialområdet er et andet sted der er tydeligt mærket af årevis med en underbudgettering. Området er svært styrbart da det er borgere der har krav på hjælp og vi kan naturligvis ikke styre indbyggerne i kommunen. Det er derfor nødvendigt at vi opfinder ”den dyne tallerken” og finder en måde hvorpå vi kan adskille budgetterne og gøre dem mere realistiske og robuste.

Vores folkeskoler er i for høj grad ikke acceptable. Rammerne i vores skoler bør afspejle de krav og ønsker vi har for vores børn og unge så vi understøtter deres liv og uddannelse bedst muligt.

Generelt er min drøm og største ønske at sikre 4 år med fokus på kernevelfærden, både hvad angår drift og anlæg. Vi skal sikre holdbare budgetter ved at blive mere tydelige i vores prioritering og sikre at vores skoler, dagsinstitutioner, plejehjem, boliger til udviklingshæmmede, trafiksikkerhed m.m. prioriteres når der skal anlægges.

Merete Dea Larsen