METTE FREDERIKSEN SOM VOLDSPSYKOPAT

Den borgerlige presse i Danmark er som bekendt afgået ved døden, og samtlige medier er nu smeltet sammen i en konsensusbølge, der bruger de trykte sider til at hade Putin, skælde ud på Trump og fedte for klimakampen, den grønne omstilling, regnbuebevægelsen og EU’s militarisering. Nu er det imidlertid snart valg, og de eks-borgerlige aviser mobiliserer traditionen tro en lunken støtte til de blå partier. Berlingske Søndag bidrager til festen med en artikel, der ikke er et politisk, men personligt angreb på Mette Frederiksen, som bladet stempler som både storbytosse og voldspsykopat. Dette journalistiske pletskud eller snarere nakkeskud bygger på statsministerens frejdige udsagn, at Rambo-filmen ’First Blood’ med Sylvester Stallone er hendes favoritfilm. Berlingske bestiger omgående moralens barrikader med en helsides artikel, der fordømmer Rambo og Mette Frederiksen som afstumpede forrædere mod moral og anstændighed i tragisk forlængelse af filmens brutale budskab om, at vold og terror er forståeligt og anbefalelsesværdigt, hvis bare det sker i en god sags tjeneste.

Rambo er en elitesoldat, der efter Vietnam-krigen strejfer rundt i det nordvestlige USA, hvor han bliver nægtet ophold i en lille bjergby, fordi han er langhåret og hippieagtig. Da han protesterer, kaster sheriffen ham i fængsel, hvor han bliver mishandlet af politiet. Rambo bryder ud af fængslet og flygter op i de store skove, hvor den rasende sherif med et stort mandskab jagter ham med blodhunde og helikoptere. Junglekrigeren Rambo viser sig som skovens konge og nedkæmper på fantasifuld vis alle sine onde modstandere inklusive sheriffen, mesterligt spillet af Brian Denehy. Som sluteffekt vender hævneren Rambo tilbage til bjergbyen, hvor han sprænger både tankstation og politi-bygningen i luften som tak for sidst. ’First Blood’ fra 1982 blev omgående lagt for had i anti-borgerlige kredse i USA, men den legendariske filmanmelder Roger Ebert gav filmen tre stjerne og roste Sylvester Stallone for en fin præstation som Rambo.

Man kan godt kræve af en avis, der er udkommet siden 1749, at den kan opvise en kulturhistorisk viden og forståelse, der forhindrer den i publicere et så hjælpeløst karakterattentat på Mette Frederiksen, når der ellers er nok af politiske sager at tage fat på. Rambo-filmen er jo blot en fortsættelse af en folkelig tradition, der findes i Grimm’s eventyrsamling, i John Wayne’s Western-klassikere, i Clint Eastwood’s Dirty Harry-figur og i Bruce Willis’s John McClane- actionhelt. Vores historiske folke -og almuekultur har skabt og elsket fortællingen om det gode, der angribes af det onde, som efter mange kvaler og kampe besejres af det gode. Sådan vil vi have det. Og så er den ikke længere, hvad enten vi læser folkeeventyr eller ser actionfilm i biografen eller på tv. Rambo er en drengerøvsfilm som alle de andre nævnte. En mentalhygiejnisk skovtur for alle os, der henslæber livet på kontor, i butik eller på fabrik. I et par timer kan vi drømme os ind i et action-univers, hvor alt er muligt, indtil lyset bliver tændt og det er tid til at lægge børnene i seng og gå tur med hunden. Hvis ikke det var så primitivt, ville det faktisk være ret komisk at kæde Mette Frederiksen sammen med Rambo, der så vidt vides ikke er set pudse vinduer, spise makrelmad eller har optrådt i Priden i selskab med festglade bøsser. I hele sit politiske liv har statsministeren været solidt placeret på socialdemokratiets rødeste fløj og ledt med lys og lygte efter nogen, det var synd for, så hun kunne udstille sine moralske forargelse og sit sociale engagement. Det har af og til været tungt for os andre at overvære. Sikkert også for Mette Frederiksen selv, så mon ikke hun har haft brug for et frikvarter i selskab med Rambo uden at skulle være hønemor for folkepensionister og alle, der arbejder i den offentlige sektor.

Hvis Berlingske med sin perfide Rambo-artikel har håbet at skade Mette Frederiksens omdømme her op til valget, må bladet nok berede sig på en skuffelse. Karakterattentatet siger mere om den redaktionelle standard på Berlingske, end det siger om Mette Frederiksen. Danske vælgere elsker eventyr, hvor det gode besejrer det onde ligesom i ’First Blood’. Der er måske ligefrem stemmer i den historie. Man ser valgplakaten for sig: RAMBO-METTE ELLER KAOS.