Migrationsløbet er kørt for Danmark

Debatten om FN’s migrationspagt har delt vandene. Mens de nationalkonservative var imod pagten, mente de globaliseringsliderlige liberale med Løkke i spidsen, at det var vigtigt at tilslutte sig pagten, fordi et velfungerende internationalt samarbejde er afgørende for Danmark.

At påstå, at det internationale samarbejde ikke kan fungere godt, medmindre Danmark tilslutter sig en FN-pagt, der fremmer global migration, er helt hen i vejret.

Løkke og hans globaliseringsliderlige slæng, herunder medierne og opportunistiske eksperter, har i hele forløbet affejet modstanden mod pagten med at påstå, at den primært kom fra falske profiler på de sociale medier og deres løgnagtige påstande. ”Så meget misinformation om en FN-pagt har jeg aldrig oplevet før” sagde Løkke.

Lad os lige minde om de reelle grunde til, at Danmark har skrevet under på FN’s migrationspagt i Marokko.

For det første har Danmarks politiske og industrielle kompleks – magtdanmark – ingen interesse i at trodse EU og Merkel. Den sidstnævnte var i øvrig hovedarkitekten bag FN’s migrationspagt.

Og for det andet ser magtdanmark FN’s migrationspagt som et middel til at fremme den globalistiske, multikulturelle og indvandringsvenlige dagsorden herhjemme og dermed udvande det tandløse paradigmeskifte på udlændingeområdet.

Bl.a. ved at åbne for aktivistisk fortolkning af FN-pagten.

En række juridiske eksperter, herunder prof. Thomas Gammeltoft-Hansen, lektor Peter Starup og den tidligere fuldmægtig i EU-Kommissionen, Steffen Skovmand, mener, at det ikke er afgørende, at FN-pagten ikke er juridisk bindende.

Det afgørende er, at pagten kan og vil blive brugt som ”soft law instrument” – altså et middel til på sigt at tilrette dansk lovgivning, så den flugter med FN-pagten indhold og fremmer migration.

En af Afrikas førende migrationsforskere og migrationsrådgiver for Den Afrikanske Union, Mehari Taddele Maru, er ikke i tvivl om, at pagten vil blive normdannende i forhold til fremtidig global migrationspolitik: ”Det begynder med bløde principper, men sådanne FN-initiativer medfører moralske forpligtelser, som bliver globalt normsættende for, hvordan love skal fortolkes. Strategisk vil en sådan pagt med tiden omdanne de bløde normer til bindende bestemmelser”, har han sagt til Jyllands-Posten.

Migrationsløbet er kørt for Danmark, som er godt på vej mod endnu større økonomiske, sociale og kulturelle udfordringer end de udfordringer, vi oplever i dag.

”Vi skal passe på Danmark, så vi kan genkende vores land”, sagde Løkke i sin tale på Venstres landsmøde i Herning i november. Nu hvor FN’s migrationspagt er en realitet, er spørgsmålet, hvor mange danskere vil kunne genkende deres land om 20-30 år.

André Rossmann