Minister burde være blevet i erhvervslivet nogle år endnu

Debatindlæg på 24NYT er alene udtryk for forfatterens holdning.

Transportminister Thomas Danielsen er endnu et pragteksemplar af en minister, der burde være blevet i erhvervslivet nogle år endnu. Ministeren forstår ikke transportbranchens utilfredshed over den nye km-afgift! Han mener, det er en drøm at få en afgift, man bare sender videre til forbrugerne. Alle afgifter bliver jo sendt videre til forbrugerne! Forbrugerne ender altid med Sorteper. Transportministeren startede sin karriere som lastbilmekaniker, men læste videre til bankrådgiver.

Debatindlæg af Eva Terndrup

Hvis manden var blevet i transportbranchen og havde læst videre til lastbilchauffør, måske var han blevet vognmand, så havde han vist ikke haft de samme ideer? Hvornår indser danskerne, at der skal forlanges visse adgangskrav til at bestride et hverv på Borgen? Denne minister burde have rådført sig med branchen, inden han kommer med den afgift. Danmark er oversvømmet af afgifter. Også på det område er Danmark førende. Vi er på førstepladsen i dumhed! Inden vi ser os om, rammer afgiften os almindelige personbilejere. Så skal vi bare være glade? Men hvor skal vi sende afgiften hen? Forbrugerne, det er jo os? 

Gad vide, om ministeren ikke magtede at erhverve sig et stort kørekort, og det skal så gå ud over branchen? Der er noget med ministeren og afgifter ifb med transport. I 2015 blev hans politiske immunitet ophævet, så der kunne rejses tiltale for en færdselsforseelse. Det er svært at have tillid til den slags mennesker, der skal belære os almindelige dødelige, når de selv er helt væk fra skiven. Regeringen smadrer den ene branche efter den anden. Man forstår det jo ikke? Uden det private erhvervsliv kan Danmark ikke eksistere. 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)