– Nykøbingvej, Holbæk
Kl. 16.27 fredag skete et alvorligt uheld på Nykøbingvej i Holbæk, da en motorcyklist kørte ind i en bil med trailer, som foretog en uvending. Politi og redning kørte til Nykøbingvej, der blev spærret i begge retninger. Motorcyklisten, en 60-årig mand fra København, kom slemt til skade ved sammenstødet. Han blev kørt til akut behandling på Holbæk Sygehus, men senere overført til Rigshospitalet i kritisk tilstand.
Motorcyklisten kørte ad Nykøbingvej mod nord, da han stødte sammen med bilen med trailer på, der foretog en uvending fra nord mod syd. Bilinspektøren blev tilkaldt til at undersøge uheldsstedet, og vejen forblev spærret, mens undersøgelserne stod på indtil omkring k. 19.13. Bilisten, en 66-årig mand fra Holbæk, slap uskadt fra uheldet. Politiet optog rapport om sagen, som skal belyse årsagen til uheldet. Lørdag kunne motorcyklisten meldes uden for livsfare, men han er fortsat indlagt til behandling for sine alvorlige skader. Nu afventes bilinspektørens rapport, hvorefter parterne vil høre mere i sagen.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)