Muhammed-krisen var ”piece of cake”- bare vent

Der er dyb uenighed i partiet Venstre i forbindelse med omskæringsdebatten, hvor flere kulturradikale folketingsmedlemmer går ind for et forbud mod omskæring af drengebørn. En central årsag til splittelsen i partiet er, at forbuddet foruden muslimer også vil ramme de danske jøder. De danske jøder har ellers i tidligere debatter om omskæring slået fast, at det vil være svært – hvis ikke umuligt – for dem at blive i Danmark, hvis et forbud indføres.

Det er dog ikke de indenrigspolitiske, men udenrigspolitiske dimensioner i omskæringsdebatten, der er interessante. Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har efter et lukket samråd for nylig meddelt, at forbuddet mod omskæring af drenge ikke er i Danmarks interesse. Den politiske risiko ved forbuddet er kæmpestor.

Danmark står helt alene med sit syn på omskæring af drengebørn, og vil i give fald være det første land i verden, der indfører et decideret forbud. Bliver forbuddet vedtaget i Folketinget, vil fordømmelserne hagle ned på Danmark over hele verden, både i de muslimske lande og Israel, for slet ikke at tale om de kristne og jødiske kredse i USA.

Hvis tilhængerne af forbuddet tror, at det vil være omkostningsfrit, må de tro om. Da Danske Bank i 2014 valgte at hoppe på den anti-israelske vogn, fordi banken havde placeret to israelske selskaber i den gruppe af investeringer, som banken ikke vil investere i af etiske årsager, kom Danske Bank selv på den sorte liste i flere amerikanske delstater. Vedtager Folketinget et forbud mod omskæring, kan en omfattende og langvarig økonomisk boykot af dansk erhvervsliv blive en sandsynlig konsekvens.

De sikkerhedspolitiske konsekvenser af forbuddet er så store, at både Muhammed-krisen og balladen omkring smykkeloven er peanuts i sammenligning. Venstre-politikernes opbakning til et forbud mod omskæring er udtryk for den sædvanlige danske blanding af nationalt tunnelsyn og stupiditet, der burde kome under lægebehandling.