Multisyge patienter giver udbrændte læger

Der er forskel på at sidde over for en patient med et bagkatalog med to eller flere alvorlige kroniske sygdomme og så en sund og rask patient, der blot skal have en recept til at behandle en omgang blærebetændelse. Et nyt studie fra Forskningsenheden for Almen Praksis på Aarhus Universitet viser, at det slider mentalt på en praktiserende læge at have mange patienter med flere kroniske sygdomme, de såkaldte multisyge. Også så meget, at lægerne risikerer at brænde ud. Tilmed får de multisyge patienter en dårligere behandling i sundhedsvæsenet.

Studiet bygger på tidligere forskning, som viser, at der bliver stadig flere multisyge patienter, og dermed stiger forekomsten af læger med symptomer på mistrivsel og med det risikoen for udbrændthed.

Det fortæller seniorforsker Anette Fischer Pedersen fra Forskningsenheden for Almen Praksis og lektor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Hun står i spidsen for det aktuelle studie, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift British Journal of General Practice.

Praktiserende læger under pres

”I studiet viser vi, at blandt den fjerdedel, som i 2016 havde færrest multisyge patienter havde syv pct. det, man betegner som full burnout syndrome, hvorimod andelen var 12 pct. hos den fjerdedel med flest multisyge patienter”, siger Anette Fischer Pedersen. Hun mener, at resultatet i høj grad kalder på, at de praktiserende lægers arbejdsvilkår ses efter.

”I dag er der i forhold til lægernes tid og aflønning ofte ikke forskel på at behandle en patient med en kompleks og lang sygehistorie og så en normalt rask og sund patient, som viser sig i konsultationen for at få behandlet en ukompliceret lidelse. Det sætter de praktiserende læger under et stort pres”, mener Anette Fischer Pedersen.

Et omdrejningspunkt i studiet er, at det dokumenterer sammenhængen mellem antallet af multisyge og lægers trivsel – eller mistrivsel, som var udtalt, når andelen af multisyge var stort.

Ifølge Anette Fischer Pedersen skal udfordringen ikke alene løses ved, at de praktiserende læger afsætter mere tid til komplekse patienter under de rammer, som almen praksis har i dag.

”Det er ikke en hemmelighed, at der er områder i Danmark, hvor folkesundheden er lavere end andre steder. Det kan betyde, at det bliver svært at få læger til de områder, hvor behovet for kompetent lægebehandling er størst, fordi det simpelthen ikke vil være attraktivt at arbejde her. Hvis vi arbejder målrettet på at nedbringe de praktiserende lægers risiko for udbrændthed, er vi også med til at forhindre ulighed i sundheden”, siger Anette Fischer Pedersen.

Forskningsenheden for Almen Praksis ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet har siden 2004 forsket i de praktiserendes lægers udbrændthed gennem en række studier. I 2016 stod forskerne bag en stor videnskabelig undersøgelse i samarbejde med PLO, Praktiserende Lægers Organisation, hvor praksislægernes grad af udbrændthed blev målt ved brug af Maslach Burnout Inventory-metoden. Dengang deltog 50,7 pct. af landets dengang 3.350 praktiserende læger i undersøgelsen.

Bag om forskningsresultatet

• Studiet er et kombineret spørgeskema- og registerstudie. Korrelationsstudie
• Studiet er støttet af Danmarks Grundforskningsfond og Helsefonden