En ny undersøgelse fra University of California gennemgår 331 europæiske regenter og konkluderer, at en stor del var komplet uduelige og førte kontinentet ud i ulykke. Og forskerne finder en interessant forklaring på deres uduelighed: indavl, skriver Berlingske.
De europæiske kongehuse begyndte for alvor i løbet af 1400-tallet at konsolidere sig, arveretten for den førstefødte søn blev rutine, og kongehusene giftede sig af magtpolitiske grunde ind i hinanden.
Frem til 1700-tallet steg koefficienten af indavl i kongehusene med 80 pct. og i de nordeuropæiske kongehuse, bl.a. Danmark, med 180 pct. Og det har en betydning, siger undersøgelsen. En ikke-indavlet regent regerer i runde tal 30 pct. bedre end en regent, som er et produkt af fætter-kusine forældre.
Det har store konsekvenser, når kongehusene gennem mange generationer finder en mage i de nærmeste anetavler. Det har ført europæiske imperier ud i ulykke og ændrer historiens gang, fastslår forskere fra University of California.
Berlingskes artikel om indavl i europæiske kongehuse er en god anledning til at nævne indavl i de muslimske parallelsamfund.
I parallelsamfundene i Danmark florerer interfamiliære ægteskaber mellem fætre og kusiner nemlig i stor stil, og konsekvensen er mange børn med forskellige fysiske og mentale handicap, dårlig indlæringsevne, lav intelligens og dårlig selvbeherskelse.
Den muslimske forfatter Ahmed Mahmoud oplevede gennem hele sin barndom og skoleliv familier, der blev gift og fik børn og som havde store vanskeligheder. En familie i hans opgang blev ved med at få børn, der var tilbage i udvikling, og som havde fysiske skavanker, bl.a. i form af manglende tandudvikling. Alle vidste, at det skyldtes den tætte genetiske relation, også familien selv.
Det lukkede miljø i parallelsamfundet skaber de optimale betingelser for indavl, men forud for relationerne i Danmark er der allerede sket genetiske krydsninger.
Mange muslimer kommer fra de samme landsbyer i oprindelseslandet, og foretog man lidt genetisk slægtsforskning, ville resultatet chokere de fleste. Der er tale om både landsbykrydsning og dansk parallellesamfundskrydsning.
Mens der forskes i indavl i de europæiske kongehuse, er indavl blandt muslimerne fortsat tabubelagt, både i det muslimske miljø og i det offentlige Danmark.
André Rossmann
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)