Muslimsk femte kolonne er kommet for at blive

Europa har igennem flere år oplevet en stribe spektakulære islamistiske terrorangreb, det seneste forleden, der kostede tre kirkegængere i Nice livet.

Hver gang islamisk terror rammer, bliver det sædvanlige skuespil opført. Der bliver arrangeret kærligheds- og krammedemonstrationer med stearinlys og vi hører politikernes rituelle snak om, at vi skal stå last og brast, at vi skal rykke sammen, og at vi ikke må ændre vores måde at leve på, for så ”har terroristerne vundet”. Også denne gang har præsident Emmanuel Macron opfordret franskmændene på tværs af politiske og religiøse skel til at stå sammen mod terrortruslen. ”Det er hele Frankrig, som nu er under angreb”, proklamerede Macron.

Europa er et venligboerkontinent befolket med blødsødne multikulturalister, værdipluralister og relativister, som har det med at søge konsensus, gøre indrømmelser, finde mellemveje og undgå konflikter. Den empatiske og feminine politiske elite har formået at overbevise vælgerne om, at islamisk terror er en naturlov, som man er nødt til at leve med. Europæerne skal derfor bøje nakken, gøre knæfald for islam og håbe, at med tiden bliver alt godt.

Vi kan lige så godt droppe illusionerne – vi har for længst tabt til islamistisk terror. Den har uigenkaldeligt forandret de europæiske samfund og er blevet integreret i den vesteuropæiske dagligdag og livsform. Vi bliver dagligt mødt af diverse former for terrorsikring såsom betonklodser, totalafspærringer i bymidter, panserafspærringer, maskinbevæbnet politi, skarpskytter o. lign. Bevogtningen af potentielle islamistiske mål som f.eks. jødiske institutioner er voldsomt forstærket.

Magthavernes svigt og knæfald for islamistiske terrorister bliver solgt som medfølelse og solidaritet. Islamistisk terror afpolitiseres og i stedet hvidvaskes og normaliseres som almindelig kriminalitet. Terrorbekæmpelsen er udliciteret til politiet og gjort til en budgetpost på finansloven. EU-politikerne har gjort terror til en ny naturlov. I deres univers går konventionerne og de muslimske terroristers retsstilling forud for borgernes sikkerhed. Og derfor skal de unge muslimer, som langt de fleste terrorister rekrutteres fra, ikke deporteres, men resocialiseres og integreres.

Terror kan udryddes, men det kræver handlekraftige politiske ledere, som ikke stikker hovedet i busken, men som tør tage tyren ved hornene. Tyren er det muslimske mindretal med dets had til europæisk livsførelse og værdier. Uanset hvordan man vender og drejer det, er det en ubestridelig kendsgerning, at 99 pct. af terrorangrebene i Europa begås af personer med muslimsk baggrund. Ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt udgør muslimerne terroristernes sympatisørsump og rekrutteringsbase og dermed den femte kolonne i Europa. Og selv om det ikke er alle muslimer, der er islamistiske ekstremister, er enhver muslim reelt en potentiel sovende celle, som pludselig kan blive radikaliseret, se lyset og gribe til terror.

”Her står vi, vi kan ikke andet”, skriver Morten Uhrskov Jensen i sin blog. ”I året 2020 er det aldeles klart for både europæere og ikkeeuropæere. De to grupper kan ikke leve inden for de samme territorier uden voldsomme og vel at mærke stadigt voldsommere konflikter. Vi må groft sagt skilles, gå hver sin vej, europæerne og ikkeeuropæerne. Der findes kun én fredelig løsning, og den hedder hjemsendelser”.

Men det løb er kørt. Europæerne har tabt til islam og terror. Først på måneden har Macron bebudet et opgør med parallelsamfund og radikal islam. Han vil dog ikke deportere muslimerne, men nøjes med at sætte en stopper for, at de muslimske lande hvert år sender 300 imamer til Frankrig. I stedet vil Macron lade flere imamer uddanne i Frankrig. Lige nu er Macron i gang med at udstationere 7.000 betjente for at bevogte skoler og kirker, hvor det oplagte svar på islamistisk terror ville være at hjemsende muslimerne til deres respektive hjemlande.

Også i det blødsødne, feminine Danmark har man fundet det tunge skyts frem. Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), har således beroliget danskerne med, at ”regeringen er i tæt og løbende kontakt med Frankrig og alle sine europæiske venner”. Og fødevareminister Dan Jørgensen (S) har opfordret danskerne til at købe franske varer.

”Vi melder vi os gerne til ’Køb Fransk Dag’ og springer en döner kebab over i dagens anledning”, skriver Jyllands-Posten i sin leder. ”Vi er i krig, og det bør vi erkende. Langt om længe. Det betyder ikke, at alle muslimer er vores fjender. Slet ikke”, forsikrer avisens leder.

”De europæiske lande må klart markere, at kritik af islamismen ikke har spor med islamofobi at gøre”, skriver Berlingskes debatredaktør, Pierre Collignon, i en leder. Han skal heller ikke have klinket noget.

Og den ”højreekstreme” Pernille Vermund vil indrykke annoncer med Muhammed-tegninger i alle danske aviser. Så kan de islamistiske terrorister lære det!

 André Rossmann