Muslimsk indvandring og den mislykkede integration sætter hele det danske velfærdssystem under voksende pres. Det betyder, at det er nødvendigt med besparelser på alle velfærdsområder.
Københavns Kommune skal således spare 30 mio. kr. på daginstitutionerne ved i sommerferien at samle børnene på færre matrikler og på den måde spare el-, rengørings- og personaleudgifter i en periode, hvor mange københavnske børn alligevel holder fri fra institutionslivet.
Løkkes sundhedsreform lægger op til at droppe titusindvis af indlæggelser af ældre medicinske patienter og kronisk syge, der fremover skal behandles ude i det nære sundhedsvæsen i kommunerne og hos de praktiserende læger, for det er billigere.
Ifølge Kjeld Møller Pedersen, professor og sundhedsøkonom ved SDU, skal ”politikerne skal have mod til at fortælle danskerne, at de ikke nødvendigvis kan regne med at få tilbudt de nyeste behandlingsformer”.
Jan Bonde, klinikchef på intensivafdelingen på Rigshospitalet, mener, at man bør rationere ressourcetung behandling på intensive afdelinger. ”Vi skal forsøge at forbedre vores evne til at stoppe behandlinger, som efter al sandsynlighed ikke vil føre til øget overlevelse eller en tilstand, hvor patienten har en tilstrækkelig livskvalitet”.
I dagens Berlingske konstaterer prof. Marten la Cour, klinikchef ved Øjenklinikken på Rigshospitalet, at ”pengene ikke slår til, hvis vi skal behandle alt, stort og småt, inden for udrednings- og behandlingsgarantiernes grænser og samtidig sørge for, at de truede patientgrupper behandles lægefagligt korrekt. Man må beslutte, om man vil give de nødvendige mange flere penge til alle de nye behandlingsmuligheder, eller om man vil prioritere hårdere, hvad det offentlige sundhedsvæsen skal tilbyde”.
Også i ældreplejen gennemføres der besparelser. I dagens Berlingske skriver Asger Aamund, at ”Bornholm, Nyborg, Skjern og Odense Kommune har indført vask uden vand på plejehjemmene. De gamle kan således kun få bad hver anden uge, og i stedet bliver de aftørret med vådservietter – også hver anden uge”.
Mens der således ikke er penge nok til etniske danskere, der har været med til at opbygge velfærdssamfundet, bruger Folketinget 36 mia. kr. årligt på den perspektivløse integration. Den skal der ikke spares på.
André Rossmann
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)