Myten om Danmark som iværksætternation (2023)

I Danmark turnerer alle med fortællingen om, at vi er iværksætternation og potentielt paradis for iværksættere. I virkeligheden er hele systemet iværksætterfjendtligt og iværksætteriet er på tilbagetog.

Iværksætterbegejstringen mangler realitetstjek

Iværksætteri er blevet fedt. Adskillige TV-programmer har gjort iværksætterne næsten sexy. Intet under, at danskerne svømmer hen i fantasier om, at Danmark er en førende iværksætternation. Begejstringen mangler imidlertid proportioner og realitetstjek. Lysten til at blive iværksætter har nemlig i 2023 ramt ni års lavpunkt. Tal fra data- og analysevirksomheden Experian viser, at der i første halvår af 2023 blev etableret 12.978 nye virksomheder. Det svarer til et fald på næsten 10 pct. i forhold til samme periode i 2022.

Selv om der bliver etableret mange virksomheder, fører iværksætteriet ikke til væksteventyr, fordi småt er godt i Danmark. Ifølge Erhvervsministeriets rapport fra 2016 har 90 pct. af nye virksomheder færre end 10 ansatte. Det er små firmaer, som typisk bliver stiftet i små lejligheder med små investeringer. Det er så hyggeligt alt sammen. Men de bliver aldrig til fremtidens nye og store toneangivende virksomheder. Ambitionsniveauet blandt de danske iværksættere er nemlig for lavt, og det forhindrer Danmark i at skabe de virksomheder, som for alvor generer arbejdspladser og værdi i det danske samfund. Virksomheder som A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk eller Carlsberg er skabt af iværksættere med store ambitioner, og det er svært at se den ambitiøse underskov i det danske iværksættermiljø.

Én ting er antallet af nye virksomheder og en anden ting er deres evne til at overleve. Der bliver ganske vist startet rigtig mange iværksættervirksomheder i Danmark, men mange drejer nøglen om efter et år til halvandet. I snit holder de nye virksomheder 15-18 måneder og så bliver de afviklet eller går konkurs. Efter fem år har 58 pct. af de små danske virksomheder drejet nøglen om, mens kun 25 pct. har gjort det i Frankrig. Mens medierne fokuserer på succeshistorierne, mislykkes hver anden iværksætter.

De iværksættervirksomheder, som overlever, stopper typisk væksten, når de har nået 12 ansatte. De fleste succesfulde iværksættere bliver ramt af det klassiske BMW-syndrom, hvor de skruer ned for vækstambitionerne, når de har fået en passende sportsvogn i garagen. Det er stadig kun et fåtal af satsningerne, der får luft under vingerne og vokser sig store. De seneste 20 år er der kun skabt én koncern med over 1.000 ansatte, nemlig Netcompany, og det skorter fortsat på danske ”unicorns”, dvs. virksomheder med en værdiansættelse på mindst 1 mia. dollar.

På listen over de 100 allerstørste virksomheder i Danmark er kun 11 stiftet i dette årtusinde. Ud af de 100 største virksomheder er flere stiftet i 1800-tallet end i 2000’erne. Listen blotlægger en tydelig struktur i toppen af dansk erhvervsliv: Nyere iværksættere er ikke i nærheden af at kunne sidde til bords med klenodier som A.P. Møller Mærsk fra 1904, Arla fra 1882 eller Carlsberg fra 1847. Det er de samme koryfæer, der sidder på toppen i dag som for mange år siden. Til sammenligning er næsten alle store virksomheder i USA mindre end 40 år gamle.

Lavest andel af selvstændige i EU

Tal of fakta taler deres tydelige sprog. Danmark havde flere iværksættere i 2007 end i 2016. Kun 1 pct. af de universitetsuddannede vælger at starte egen virksomhed efter studiet. Kun 6,2 pct. af de beskæftigede danskere vælger at være selvstændige – det er den laveste andel af selvstændige i EU. I løbet af de seneste 13 år er der blevet 20.000 færre selvstændige i Danmark. Hele 92,2 pct. af danskerne har valgt lønmodtagervejen – den højeste andel i EU. Og på en rangliste over iværksætteres andel af den erhvervsaktive befolkning er Danmark på 30. plads i EU med 3,3 pct.

Til gengæld er 44 pct. af voksne danskere på overførselsindkomst og yderligere 18 pct. er offentligt ansatte. Når Danmarks iværksætteraktivitet ligger lavest i europæisk sammenhæng, hænger det sammen med, at lønmodtagerkulturen er dominerende, og den store offentlige sektor monopoliserer flere erhverv, så mulighederne for at starte virksomhed er begrænsede. Derfor ser man meget lidt iværksætteri i brancher som f.eks. sundhed og pleje, hvor det offentlige dominerer. Hertil kommer, at iværksætterlysten i disse år er ramt af generel økonomisk usikkerhed og lav arbejdsløshed. Der er for tiden gode muligheder for at få et lønmodtagerjob. Den høje inflation og de stigende renter spiller også ind. Og samtidig er det blevet sværere at låne penge.

Svært at stifte og drive virksomhed

Ifølge politikerne og medierne fører Danmark en erhvervspolitik, som gør det let og attraktivt at stifte virksomhed. Det harmonerer ikke med, at Folketinget i april 2019 vedtog at afskaffe iværksætterselskaber (IVS), også kendt som enkroneselskaberne, der kun krævede 1 kr. i startkapital. Efter IVS-afskaffelsen er Danmark blevet det næstdyreste EU-land at stifte selskab i. Gennemsnitsprisen for at starte et nyt selskab op i Europa er 8.000 kr. I Danmark skal iværksættere rejse 40.000 kr. for at etablere en virksomhed, og det er fire gange mere end gennemsnittet af alle de lande, Danmark sammenligner sig med. Kun Slovenien er dyrere. Oven i de 40.000 kr. kommer der så andre omkostninger: en erhvervskonto til 5.000 kr. samt udgifter til advokat og revisor. Og så er der gdpr-regler, lovgivning og bunker af regler, der skal overholdes. Det er derfor meget omkostningstungt og besværligt at starte et lille firma som tømrer, blomsterhandler eller it-virksomhed. Det bremser mange i at skifte tilværelsen ud som lønmodtager med en tilværelse som selvstændig.

Selvom det er ret nemt at starte en virksomhed i Danmark, er det utroligt tidskrævende at drive den. En opgørelse fra SMV Danmark viser, at en selvstændig erhvervsdrivende i gennemsnit bruger 3,5 timer om ugen på at indrapportere moms, skatter, sygefravær, feriepenge, sygedagpengerefusion og meget andet til offentlige myndigheder. Det er der mange, der siger nej tak til. For det er klart, at hvis man som ung håndværker går rundt med en drøm om at blive selvstændig og lave noget godt håndværk, så er udsigten til at sidde og bøvle med offentlige indberetninger og svare på spørgeskemaer ikke ligefrem tillokkende.

LÆS OGSÅ:  Velfærdsstatens syge arbejdsmoral (2023)

Iværksætterfjendtlige benspænd

Når iværksætteriet er på retræte, skyldes det i vid udstrækning de mange formynderiske og unødvendige reguleringskrav, som hverken gør gavn for staten eller virksomhederne. Der er f.eks. et krav om, at ét firma maksimalt må udgøre 25 pct. af en pensionsformue. Der er et krav om, at beskatningen af warrants/optioner sker løbende i stedet for ved realisationstidspunktet, når pengene rent faktisk er blevet tjent. Og der er en lighedstyrannisk lov om, at en virksomhed kun må give medarbejderaktier til en værdi af mere end 10 pct. af den almindelige lønindkomst, hvis 80 pct. af de ansatte tilbydes det samme.

Og så er der skatten. Det er bemærkelsesværdigt, at det var de to borgerlige partier, Venstre og De Konservative, der indførte iværksætterskatten, som brandbeskatter vækst og udvikling. Vismændene har dokumenteret, at iværksættere ofte betaler en højere marginalskat end topskatteydere. Iværksætteri kræver risikovillig kapital, åbenhed for globalt talent, et stort og åbent marked og klare og konkurrencedygtige skatteregler. Her taler vi om topskat, selskabsskat, beskatning af kapitalafkast og arveskat, som hæmmer mulighederne for at skabe vækst og tiltrække risikovillig kapital. Men de skiftende danske regeringer prioriterer anderledes. Hvert år bliver der i stedet skabt nye regler, nye love, nye restriktioner, mere skat og mere kontrol. Danmarks beskedne vækst i dag kommer næsten udelukkende fra tidligere generationers skabertrang og samfundssind.

Iværksætterne vil gerne tilbyde deres ansatte medarbejderaktier som en del af aflønningen. Dermed kan de slippe for en del af det likviditetsmæssige dræn, som gammeldags løn i kolde kontanter er. Det kan desuden gøre det nemmere for dem at rekruttere de rette medarbejdere, som andre virksomheder gør kur til med store lønposer. En rundspørge viser, at 47 pct. af de adspurgte iværksættervirksomheder er positive overfor at bruge medarbejderaktier som en del af de ansattes aflønning. Hver anden af dem undlader dog at gøre det, fordi det er for besværligt og dyrt at komme i gang.

Adgangen til en bankkonto for en ny virksomhed burde være et basalt vilkår. Alligevel blev et beslutningsforslag om retten til en erhvervskonto i 2023 afvist af et flertal i Folketinget. Vi taler altså ikke om lån. Bare om ret til en konto til basal drift samt daglige ind- og udbetalinger. Det har privatpersoner ret til.

Vejen mod at få et fradrag for omkostninger kan være lang, idet Skattestyrelsen i betydeligt omfang forsøger at indsnævre adgangen til at kunne fratrække udgifter, herunder forsknings- og udviklingsomkostninger.

Med- eller geninvestering ved iværksætteres vækstrejse sammen med nye partnere kan medføre dobbeltbeskatning af iværksætteren som følge af en særregel. En regel som ellers skal forhindre, at udenlandske kapitalfonde og koncerner kan undgå dansk skat af udbytte gennem sindrige konstruktioner. Den praktiske virkelighed er, at mange iværksættere baseret på denne regel bliver forhindret i at med-/geninvestere i deres egne virksomheder, når der kommer investorer med ombord.

Og så er der den såkaldte ”fantomskat”, som indebærer, at en iværksætter ved salg kan ende med at betale en skat af en gevinst, man aldrig nogensinde ser skyggen af, og hvor et efterfølgende fradrag ikke kan bruges til noget.

Brandbeskatning og omfattende bureaukrati er de to primære benspænd for iværksætteriet. Dertil kommer et tredje benspænd, nemlig total mangel på konkurrence på de områder, som den offentlige sektor sidder tungt på i dag. Det drejer sig bl.a. om kollektiv transport, børnepasning, ældrepleje og sundhed. Disse markeder er i dag relativt lukket land for iværksættere. Faktisk forsøgte venstrefløjen at gøre det helt umuligt at tjene penge som privat børnepasser gennem forbud mod at udtage profit fra private pasningsordninger. Loven blev justeret i sidste øjeblik pga. en enorm modstand fra forældre landet over, der var tilfredse med deres private pasningsordninger. Faktum er dog stadig, at det er kompliceret at åbne en privat børnehave, da kommunerne stiller en lang række detaljerede krav, som små iværksættervirksomheder har svært ved at opfylde.

På papiret er der frit valg af ældrepleje, men i praksis kan kun store virksomheder komme ind på markedet. Eller lykkeriddere, som knækker nakken på opgaven. Sådan som det lovfæstede frie valg af hjemmehjælp bliver forvaltet i danske kommuner, betyder det, at det er alt eller intet for virksomheder, som gerne vil levere hjemmehjælp. Når entreprenante firmaer i det ganske land vil starte private hjemmehjælpsfirmaer, kan de ikke starte småt og lige så stille skalere op. For at blive godkendt som leverandør af hjemmehjælp til en kommune, skal virksomheder nemlig oftest kunne garantere, at de kan levere til borgere i hele kommunen.

Det er kun få udvalgte eksempler på iværksætterfjendtlige benspænd her i landet – der er nemlig mange flere. Opfindsomme danske ildsjæle med gåpåmod har derfor ikke særlig meget incitament til at starte nye virksomheder. Og det betyder, at Danmark glip af både vækst, arbejdspladser og teknologiske fremskridt, som ellers ville komme alle i samfundet til gode.

Stærk kønsbias i iværksættermiljøet

Danmark ligger foran andre lande på flere områder. Men ikke i andel af kvinder som iværksættere. Iværksættermiljøet i Danmark præges nemlig af en stærk kønsbias, hvor man er tilbøjelig til at favorisere mandlige iværksættere. Andelen af nye kvindelige iværksættere ligger derfor på kun 4 pct. i Danmark, hvor OECD- gennemsnittet er på 9,2 pct. Danmark mangler også kvindelige investorer samt investorer, der investerer mere i kvinder. Kun 14 pct. af alle danske business angels i 2018 var kvinder. Ca. 80 pct. af al venturekapital i Danmark gik i 2020 til stifterteams, der bestod af mænd.

LÆS OGSÅ:  Myten om det liberale Danmark (2023)

Iværksætteranalysen 2022 viser, at kvindelige iværksættere i vidt omfang oplever forskelsbehandling på baggrund af deres køn. Alt i alt har 25 pct. af de kvindelige iværksættere i 2022 oplevet at blive negativt forskelsbehandlet, fordi de er kvinder. Nævnte tal om forskelsbehandling kommer i slipstrømmen af en Kraka-analyse, som viser, at kun 1,6 pct. af al opstartskapital – såkaldt venturekapital – i perioden fra 2016 til 2021 er gået til rene kvindelige iværksætterteam. Investorer kaster nemlig langt flere penge i nystartede virksomheder med mænd ved roret end dem med kvinder. Blot 1,5 procent af ventureinvesteringer i danske startups går til selskaber med kun kvindelige stiftere. Det skal sammenholdes med, at kvinder står bag 27 pct. af alle iværksættervirksomheder.

Statens ansvar at udklække iværksættere

I det halv-socialistiske Danmark mener man, at det et statens opgave at udklække iværksættere. I stedet for at gøre det attraktivt for private investorer at investere i risikofyldte danske opstartsvirksomheder (dvs. sænke kapitalskatterne), kompenserer politikerne for manglende risikovillig kapital ved at oprette skattefinansierede statsfonde med offentligt ansatte ”venturekapitalister”. Det kan derfor ikke undre, at debatten om iværksætteri drives af velfærdsstatens lønmodtagere, som aldrig selv har mærket på kroppen, hvordan det er at være iværksætter, men som lever fedt af at tale iværksætteriet op og heppe på iværksættere. Disse ”fat cats” sidder i gode vellønnede jobs i diverse brancheorganisationer, fonde, væksthuse, iværksætterpaneler mv. og administrerer ordninger, som hverken giver vækst eller arbejdspladser. Ifølge Søren Hougaard, som er CEO for den danske venturefond Partnerkapital, er de mange offentlige ordninger spild af penge, men der er ingen, der siger det højt, for systemet sikrer beskæftigelse til mange tusinder af offentlige sagsbehandlere og støttepædagoger.

Danmark er faktisk det land blandt de gamle EU-lande, der har det suverænt højeste niveau af statsstøtte til iværksættervirksomheder. Den skattefinansierede subsidiering af iværksætteriet er udtryk for en fejlagtig tro på, at politikerne kan vurdere nye forretningsmuligheder bedre, end markedet kan, og at staten kan være entreprenør og innovator. Resultatet er et hav af statsfonde, som støtter iværksætteriet. Vækstfonden er f.eks. på 20 år vokset fra fra ganske få medarbejdere til i dag over 300 og er blevet en altdominerende faktor i dansk iværksættermiljø.

Statsfondene er så store og dominerende, at private investorer og iværksættere ofte ikke kan undgå at få staten – og dermed indirekte politikerne – som medejere. Og den slags kommer aldrig gratis. Dels medfører det en øget politisering af iværksættermiljøet, hvor iværksætterne har alle mulige politiske agendaer at skulle tage hensyn til (p.t. den grønne omstilling), men det medfører også dårligere og mindre rationelle investeringer til skade for samfundet som helhed.

I Danmark mener man, at for at holde kommende unicorns her i landet skal man tilføre endnu mere magt til statens i forvejen enorme investeringsfonde. En fusion mellem Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond, der blev gennemført i jan. 2022, skulle derfor føre til, at flere danskstiftede unicorns bliver i landet frem for at flytte ud. Men spørger man stifterne af tre af de største danske vækstvirksomheder, vil den nye store statslige fond næppe få den effekt, som politikerne forudser.

Når unicorns forlader Danmark, handler det ikke om mangel på kapital, men om, at det er rigtig svært at skalere en virksomhed internationalt ud af Danmark. Jeg er ked af at sige det, men det er ikke de rette kompetencer, man finder i en dansk statslig fond. Og derfor vil virksomhederne fortsat gå efter international kapital, som har erfaring med at skalere internationale virksomheder’, siger Jeppe Rindom, medstifter og direktør i betalingsfirmaet Pleo.

”Er du på den her rejse som unicorn, så er der som regel også god adgang til kapital. Men du er på udkig efter nøjagtig den kapital, som også kommer med en specifik kompetence og erfaring til at få dig videre. Det er nok svært at mønstre den kompetence og erfaring, der skal til, i sådan en statslig superfond”, siger stifter og senior vice president i Tradeshift, Mikkel Hippe Brun.

”Det handler ikke kun om penge, men mere om at have de rigtige folk i ryggen på den kapital, man får ind”, siger Heini Zachariassen, stifter af Vivino.

En undersøgelse foretaget af Erasmus Universiteit placerer Danmark som nr. 17 ud af 20, når det gælder om at skabe teknologiske højvækstvirksomheder. Lande som Sverige og Belgien ligger henholdsvis nr. 6 og 8. Ifølge prof. Nicolai Foss, CBS, viser forskningen i iværksætteri, at offentlige politikker og initiativer, der stimulerer iværksætteri, i høj grad leder til iværksætteri, som ingen er tjent med. Der er tale om ligegyldige produkter eller ydelser, som ingen gider købe. Det skaber ingen vækst og ingen nye job – men spilder ressourcer.

I was asked to explain the difference between a small businessman and a big businessman. And my answer was that a big businessman is what a small businessman would be if only the government would get out of the way and leave him alone” – Ronald Reagan.

Iværksætteri kræver risikovillighed

Politikerne, medierne og ”fat cats” fremhæver, at danske iværksættere har fantastiske rammebetingelser. Iværksætteri begynder imidlertid ikke med gode rammebetingelser, en barselsfond eller statslige vækstfonde. Iværksætteri begynder med en idé og en risikovillig person, som er fast besluttet på at føre idéen ud i livet, uanset om rammebetingelserne er gode eller ej. Sådanne risikovillige personer med et iværksættergen mangler man imidlertid i Danmark, og derfor er det kun de færreste danskere, der har lyst og mod på at springe ud som selvstændige.

Risikovilligheden blandt danskerne er nemlig helt i bund, for i det halv-socialistiske velfærdssamfund uddanner alle sig til funktionærer. Det socialistiske tankesæt har skabt en omklamrende lønmodtagerkultur, hvor danskerne drømmer om et job med fast løn, høj jobsikkerhed, løn under sygdom, ferie og barsel samt pension. Danskerne opdrages til at tage de sikre valg i stedet for at tage chancer og forfølge drømmen om at skabe noget stort.

LÆS OGSÅ:  Myten om det danske tillidssamfund (2024)

Succesfulde iværksættere forlader Danmark

Mange startups er nødt til at tage deres virksomhed til udlandet for at finde den nødvendige kapital, da der ikke er nok kapital tilgængelig i Danmark. Det handler dog ikke kun om kapital, men også om, at de udenlandske venturefonde har erfaring med globale markeder, med ledelse, og med at skalere en virksomhed op internationalt. En analyse fra Dansk Erhverv viser, at 64 pct. af de danske unicorn-virksomheder er flyttet til udlandet. Til sammenligning er det blot 9 pct. af de svenske unicorns, der er flyttet til udlandet. Der findes p.t. 11 danske unicorns: Unity, Zendesk, Just Eat, Netcompany, Tradeshift, Trustpilot, Sitecore, Chainalysis, Pleo, Lunar og Synthesia. Den sidstnævne er en AI-videoplatform, der bl.a. har rejst kapital fra Nvidia og Accel til udvikling af deres teknologi.

De succesfulde virksomheder, der har forladt Danmark, har gjort det for at opnå hypervækst. Enten i form af et opkøb fra udlandet, et nyt udenlandsk hovedkvarter, en børsnotering i udlandet eller en kombination. Undtagelsen er Netcompany, som både har hovedkontor og er børsnoteret i Danmark. I it-branchen er næsten halvdelen af de 50 største danskstartede virksomheder ikke længere i Danmark eller på danske hænder. Der er her tale om 50 selskaber, der over en kort tidsperiode har skabt 48.000 nye arbejdspladser og skabt en værdiforøgelse på 500 mia. kr. på blot tre år. Det betyder, at man i Danmark ikke får skabt den talentmasse, der har prøvet at starte en virksomhed og skalere den til 100, 500 eller 1000 ansatte. Ak­ti­vi­te­ter bli­ver ryk­ket til ud­lan­det, ta­len­ter­ne for­svin­der, mens Dan­mark går glip af skat­te­ind­tæg­ter.

I 2023 står vi her igen

Ambitionerne er høje hos erhvervsminister Morten Bødskov (S). I et interview i Berlingske fra 13. jan. 2023 har han overtaget sloganet fra iværksættermiljøet om, at Danmark skal være ”verdens bedste iværksætterland”. Igen-igen. For sådanne ambitioner er overhovedet ikke nye. Næsten hvert år søsætter man nemlig i Danmark et nyt iværksætterinitiativ.

Tilbage i 2005 blev der i regeringsgrundlaget for VK-regeringen med Anders Fogh Rasmussen som statsminister skrevet, at ”Danmark i 2010 skal være i den europæiske elite på iværksætterområdet”, og, at vi i 2015 ville være blandt de samfund i verden, hvor der nystartes flest vækstvirksomheder.

I april 2017 nedsatte den forhenværende erhvervsminister Brian Mikkelsen et iværksætterpanel med det formål at gøre Danmark til et af de bedste iværksætterlande i Europa. Panelet har aldrig skabt noget og døde en stille død.

I maj 2017 nedsatte Løkke-regeringen Disruptionrådet – Partnerskab for Danmarks fremtid. Partnerskabet var bredt sammensat af arbejdsmarkedets parter, erhvervsledere, akademiske kapaciteter, repræsentanter fra det øvrige samfundsliv – og iværksættere naturligvis. Disruptionrådet har ikke disruptet noget, og slet ikke inden for iværksætteriet.

I marts 2020 har Venstres ordfører Tommy Ahlers lanceret et nyt 14. klimapartnerskab for iværksættere, fordi han mente, at iværksætterne er en overset gruppe i regeringens klimapartnerskab. Klimapartnerskabet skulle bl.a. adressere udfordringer som finansiering samt skat- og momsspørgsmål. Det 14. klimapartnerskabs skæbne er ukendt.

I 2021 har den administrerende direktør for Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen, lanceret et Advisory Board bestående af 15 iværksættere og investorer med det formål at udtænke ”nyt dansk paradis for iværksættere”. Om det er blevet til et paradis eller et helvede, melder historien intet om.

Det er ikke nok med, at Danmark skal være en stærk iværksætternation. Helt i tidens ånd skal Danmark også være kendt som et grønt iværksætterland, mener politikerne. ”Vi har brug for grønne iværksættere for at redde verden. Grønne iværksættere kan ikke alene redde klimaet. Men klimaet kan ikke reddes uden grønne iværksættere, som viser vejen”, siger Thomas Høgenhaven, direktør for en ny venturefond, Planetary Impact Ventures A/S, der investerer i grønne startups, til Børsen.

Iværksætteriet er blevet en boble

Samtlige de iværksætterinitiativer, der lanceres med jævne mellemrum, har det til fælles, at de aldrig bliver til noget. Af den indlysende årsag, at de aldrig har til formål at skabe reel forandring, men derimod skabe en illusion af handling og handlekraft. Derfor står vi her igen.

Ifølge Peter Kofler, formand for Dansk Iværksætter Forening, er der i et mismatch mellem fakta og historien om, at Danmark skulle være en iværksætternation. ”Vi griber ud efter iværksætterfortællinger for som en irakisk informationsminister at bekræfte os selv i, at nu er alt i orden. Derfor kommer disse fortællinger så ekstremt langt. For de møder ikke rigtigt nogen modstand. Vi har de her 2.000 offentligt ansatte konsulenter, der også skal italesætte dette. Så er der hele erhvervsfremmesystemet, der har brændt styrtende med penge af på at bilde os alle sammen ind, at det går fortrinligt med iværksætteri i Danmark. Men faren er, at den megen hype fjerner fokus fra, at de færreste danskere har mod på at springe ud som selvstændige. Iværksætteri kan derfor risikere at blive en boble, der aldrig rigtigt blev til noget”, siger Peter Kofler.

Hvorom alting er: Fortællingen om Danmark som iværksætternation og potentielt paradis for iværksættere er ikke andet end blålys. Virkeligheden er nemlig, at iværksætteriet i Danmark er på tilbagetog. Den omklamrende lønmodtagerkultur, statsliggørelsen af iværksætteriet og det danske DNA, der kendetegnes ved det lave ambitionsniveau, selvtilfredsheden, middelmådigheden, ligemageriet, jantelovskulturen og manglende sult efter succes, betyder, at Danmark aldrig bliver et ”paradis for iværksættere”.

 

 

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)