Myten om den gratis uddannelse

I Danmark er alle uanset uddannelsesniveau og partifarve opflasket med socialdemokratisk propaganda om gratis velfærdsydelser, herunder uddannelse.

I debatten om den sociale mobilitet i Danmark (eller mangel på samme) har flere debattører således fremhævet, at det må undre, at det er gået den forkerte vej med den sociale mobilitet her i landet i betragtning af, at vi har ”gratis uddannelse” (f.eks. Bent Winther og Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker i AE-Rådet, i Berlingske den 23. feb. samt MF’erne Bjørn Brandenborg og Katrine Robsøe i Berlingske den 27. feb). Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Cepos skrev den 23. feb., at vi ”ikke har brugerbetaling på videregående uddannelser”.

Uanset hvordan man formulerer det, er ”gratis uddannelse” noget vrøvl. Uddannelse i alle lande koster penge, men i Danmark har man i modsætning til f.eks. USA indrettet samfundsmodellen på en sådan måde, at borgerne betaler for uddannelse via skattebilletten. Når sønnike ikke behøver at betale et undervisningsgebyr, hænger det sammen med, at hans forældre år efter år afleverer over halvdelen af deres indtægt til SKAT. Faktisk kan skatten på den sidst tjente krone ifølge Cepos løbe op i hele 68% for enlige forældre.

I USA er der ganske vist brugerbetaling på mange uddannelsesinstitutioner, men skatten er til gengæld meget lavere, typisk 15%-25%, så har man et godt, fast arbejde, kan man nemt spare op til sine børns uddannelse. Hertil kommer, at selv på de bedste amerikanske universiteter som f.eks. Harvard får op til 55% af de studerende diverse former for studiestøtte, legater og studielån, og for 20 pct. af de studerende er uddannelsen helt gratis. Det gælder i øvrigt også de britiske universiteter.

Det skal også fremhæves, at danske studerende skal have et job ved siden af deres studier for at kunne betale for kost, logi og andre omkostninger. SU dækker nemlig kun ca. 50% af leveomkostningerne. Alternativet til et studiejob er optagelse af studielån og slutlån.

I forbindelse med den annoncerede genåbning af Danmark spørger prof. Chr. Bjørnskov på punditokraterne.dk, om man ”skal sige tak, når tyven giver dig en smule tilbage”:

Regeringen har forleden annonceret, at dele af det danske samfund får lov til at åbne lidt op fra på mandag. Approachen – hele ’mindsettet’ ifm genåbningen – er, at danskerne bør være taknemmelige for at få lov til at gå i forretninger igen – selv og uden at vise deres ansigt”.

Logikken er den samme, når det gælder uddannelsen. Først skal danskerne aflevere 55%-60% pct. af deres indtægt ved kasse 1 i SKAT, og derefter skal de juble over, at uddannelsen er gebyrfri. Skal de sige tak, når tyven giver en skrabet, middelmådig undervisning tilbage?

Prof. Bjørnskov henviser i den forbindelse til den amerikanske økonom Thomas Sowell, der har betegnet det tyvagtige velfærdssamfund som verdens ældste fupnummer:

“The assumption that spending more of taxpayer’s money will make things better has survived all kinds of evidence that it has made things worse.

I have never understood why it is “greed” to want to keep the money you have earned but not greed to want to take somebody else’s money.

It is amazing that people who think we cannot afford to pay for doctors, hospitals, and medication somehow think that we can afford to pay for doctors, hospitals, medication and a government bureaucracy to administer it.

The fact that the market is not doing what we wish it would do is no reason to automatically assume that the government would do better.

Since this is an era when many people are concerned about ‘fairness’ and ‘social justice,’ what is your ‘fair share’ of what someone else has worked for?

If you have been voting for politicians who promise to give you goodies at someone else’s expense, then you have no right to complain when they take your money and give it to someone else, including themselves.

The welfare state is the oldest con game in the world. First you take people’s money away quietly and then you give some of it back to them flamboyantly”.

Så meget for den gratis uddannelse i Danmark.

André Rossmann