Netto & Kræftens Bekæmpelse samarbejder mod kræft

Netto udvider samarbejdet med Kræftens Bekæmpelse under KRAM-konceptet, hvor Netto donerer penge til Kræftens Bekæmpelse for hvert stykke solgt KRAM-produkt. I år udvides KRAM-sortimentet fra tøj til også at inkludere fx bamser og håndklæder i alle landets Nettobutikker. I 2017 resulterede KRAM-indsatsen i en donation på hele DKK 250.000 i kampen mod kræft – et beløb som Netto håber at kunne slå i år.

I 2017 kunne Netto og deres kunder stolt overrække en donationscheck på DKK 250.000 til Kræftens Bekæmpelse. Pengene blev samlet ind ved salg af KRAM-undertøj, -strømper og -tørklæder i Nettos flere end 500 danske butikker.

Fra lørdag den 8. september 2018 gentager Netto successamarbejdet med Kræftens Bekæmpelse, og udvider samtidig sortimentet til også at inkludere bl.a. plysbamser, håndklæder og stearinlys. Hos Netto håber, og tror man på, at ved at udvide KRAM-sortimentet i år, så kan man sammen med danskerne samle endnu flere midler sammen til Kræftens Bekæmpelse – og dermed støtte de over 35.000 danskere, der hvert år rammes af kræft[1].

”Kræft rammer rigtigt, rigtigt mange danskere i alle aldre og på tværs af land og by. Det er en sygdom som de fleste af os, på den ene eller anden måde, har haft inde på livet i vores nærmeste familie eller vennekredse. Kan vi sammen med vores kunder gøre en positiv forskel for Kræftens Bekæmpelses store arbejde i kampen mod sygdommen, så gør vi det. I 2017 samlede vi takket være danskerne DKK 250.000 sammen – det vil vi gerne som minimum nå igen i år,” siger Brian Seeman Broe, landechef i Netto Danmark.

Birgitte Strand, Senior Projektleder hos Kræftens Bekæmpelse udtaler: ”KRAM er et rigtigt godt initiativ, og jeg håber, at det endnu engang bliver godt modtaget af Nettos kunder.”

Afhængigt af KRAM-varens pris giver Netto mellem DKK 2 og DKK 5 til Kræftens Bekæmpelse. Hver gang Kræftens Bekæmpelse modtager DKK 100., bliver DKK 61 brugt til kræftforskning, DKK 20 bruges til patientstøtte, DKK 16 sættes af til forebyggelse, og kun DKK 3 går til administration[2].

Se efter KRAM-mærket på produkterne i din lokale Netto for at støtte kampen mod kræft, eller spørg din lokale Netto-medarbejder om hjælp.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)