Niels Erik Søndergård

Kandidat for Dansk Folkeparti til byrådsvalget i Odense Kommune

Jeg er tidligere: Folkeskolelærer, lagermedarbejder, postbud og igen folkeskolelærer.

1) Jeg er økonomisk politisk på en social linje, hvor der også tages hensyn til den økonomisk svageste halvdel af befolkningens økonomiske interesser. Der er brug for, at nogen kan gå foran med økonomisk initiativ, men det skal være socialt afbalanceret. Det er eksempelvis vigtigt, at miljø og klimapolitikken ikke vender den tunge ende nedad, Det gælder arbejdsmarkedet, hvor alle bør få deres mulighed, også når de er over 55 år. Det gælder mange andre områder, at der skal være nogen til at trække, men det skal være socialt afbalanceret. Nørmiljøerne og  de små enheder bør bevares. Der bør føres en familievenlig politik blandt andet angående takster i institutionerne. Letbanens etape 2 skal sløjfes, da kommunen ikke fornuftigvis har penge til den. Ældreplejen og hjemmehjælpen skal styrkes, blandt andet ved, at man ikke bruger pengene til letbanen.

 

2) Jeg mener det er vigtigt at passe på Danmark – internt. Det er afgørende, at vi bevarer vores klassiske nationale og kulturelle værdier også i fremtiden. Som sådan er jeg kulturkonservativ. Vi bør have mellemnationalt samarbejde, men ikke overnationalt samarbejde. Vores klassiske nationale værdier er under angreb fra de kulturradikale – (de ekstremt kulturliberale) De vil opløse alle kulturkonservative værdier og skabe en hel anden nation. Partipolitisk er Det Radikale Venstre deres spydspids. Dette – den indre nationale overlevelse – er mere vigtig, end mange er opmærksom på. Der er derfor brug for et kulturkonservativt opgør med folkeskolen i Odense

3) Det er også vigtigt at passe på Danmark – eksternt. Her er det nødvendigt at sige nej til muslimsk indvandring, fordi  jeg er imod, at den muslimske kultur gradvist rykker ind i Danmark. (Det samme problem er der ikke angående ikke-muslimsk vestlig indvandring.) Danmark skal ikke have billig østeuropæisk arbejdskraft. Da muslimernes procentvise andel af den danske befolkning stiger hvert år, så er der brug for et asylstop, ellers bliver der om x-antal år muslimsk flertal her.

Der må ingen kommunal berøringsangst være over for islam i Odense Kommune.