En gård i den lille jyske by Vindelev har formentlig huset en meget vigtig og international personlighed, viser ny forskning i Vindelevskatten, som er udgivet i internationalt forskningstidsskrift.
En gård i den lille jyske by Vindelev har formentlig huset en meget vigtig og international personlighed.
Det viser Nationalmuseets nye forskning i Vindelevskatten, som netop er blevet udgivet i det internationale forskningstidsskrift Numismatic Chronicle.
Seniorforsker Helle Horsnæs, der står bag forskningen, har undersøgt de fire romerske medaljoner, der er en del af skatten og kan konkludere, at medaljonerne efter alt at dømme er indgået som brudebetaling eller gaver i et europæisk netværk af vigtige kvinder og mænd i den ikke-romerske del af Europa.
Og en fra det netværk har altså opholdt sig på en gård i Vindelev, for der er skatten fundet. Det overrasker Helle Horsnæs.
”Der er andre spændende guldfund i det østjyske område, men Vindelev er bare større på alle parametre. Vi har ikke nogen tegn på, at der skulle være en magtbase i Vindelev på den her tid, så det er overraskende for os at finde genstande, der ikke bare viser lokal magt, men også europæiske forbindelser,” siger hun.
”Det her sætter virkeligt Vindelev på europakortet og placerer ejeren på højeste europæiske niveau.”
Vindelevskatten er et af Danmarkshistoriens vigtigste guldfund. Den blev fundet i december 2020 af Ole Ginnerup Schultz og Jørgen Antonsen og indeholder foruden de fire medaljoner i guld 13 nordiske guldbrakteater i et samlet depotfund. Der er aldrig tidligere fundet fire medaljoner samlet i Danmark.
”At finde fire medaljoner samlet er enormt stort, og det viser virkelig, at der må have været en forbindelse til den europæiske elite, siger Helle Horsnæs og fortsætter:
”Jeg tror ikke, de kan have haft den kontakt uden selv at have været en del af eliten.”
Store guldmedaljoner bliver normalt anset for at have været anvendt som gaver fra kejserhuset til førende romerske senatorer og generaler, mens de lidt mindre medaljoner kan have været gaver til romere af ridderstanden. Men de fire guldmedaljoner fra Vindelevskatten har alle været ude på lange rejser.
De er udstedt af fire forskellige kejsere i 300-tallet og har blandt andet fået øskner påsat uden for Romerriget, så de kunne fungere som hængesmykker til en kvinde.
Derfor tyder det altså også på, at det ikke er en gave som den magtfulde person fra Vindelev har fået direkte fra den romerske kejser, men at medaljonerne har været udvekslet flere gange, ligesom det er sket for andre medaljoner i Nordeuropa, og at de måske er gået i arv som en slags kronjuveler i Vindelev-familien.
Den ene af medaljonerne har i særlig grad tiltrukket sig Helle Horsnæs’ opmærksomhed. Det viser sig nemlig, at den er præget med nøjagtigt samme stempel som en medaljon, der er fundet i Zargozyn i Polen.
De to medaljoner har altså fulgtes ad ud af Romerriget, hvorefter de har fået sat øskner på i det samme værksted og omarbejdet til hængesmykker. Derefter har den ene så måske via forskellige omveje taget turen til Zargorzyn i Polen og den anden til Vindelev i Danmark.
”Det viser at det europæiske netværk på den her tid i jernalderen var vidtforgrenet, og at den europæiske elite allerede dengang var forbundet med hinanden,” siger Helle Horsnæs.
Der er allerede forsket en hel del i Vindelevskatten. Blandt forskningen kan nævnes:
FAKTA OM VINDELEVSKATTEN:
Vindelevskatten er et af danmarkshistoriens vigtigste guldfund.
Den indeholder 795 gram guld og blev fundet med detektor af Ole Ginnerup Schultz og Jørgen Antonsen i december 2020.
Vejle Museum kunne efterfølgende påvise, at skatten lå i et bopladsområde, hvor husene dateres med få c-14 dateringer foreløbigt til det 6. århundrede.
Fundet indeholder 23 dele, blandt andet fire romerske medaljoner fra 300-tallet e.Kr., 13 nordiske guldbrakteater fra sidste halvdel af 400-tallet e.Kr. samt et beslag til et sværd eller en kniv fra første halvdel af 500-tallet.
Fundet indeholder verdens største guldbrakteat.
Medaljonerne er udstedt af de romerske kejsere Konstantin den Store (306-337 e.Kr.), Constans (337-350 e.Kr.), Valentinian I (364-375 e.Kr.) og Gratian (367-383 e.Kr.).
Det er blevet foreslået, at skatten er lagt ned som et offer i forbindelse med klimakatastrofen i 536 eller er begravet i et langhus i forbindelse med en krisetid som den justenianske pest i 540’erne.
FAKTA OM MEDALJONERNE
Betegnelsen medaljoner dækker her over genstande fremstillet ved prægning mellem to stempler på samme måde som mønter, men i en størrelse, der overgår normale mønter.
Medaljoner kendes både tidligere og senere, men de fleste romerske guldmedaljoner stammer fra 300-tallet e.v.t. Det gælder også medaljonerne fra Vindelev.
Perioden er karakteriseret ved to vigtige kejserdynastier, grundlagt af henholdsvis Constantin I den Store og Valentinian I.
Det var en brydningstid, hvor Constantin (kejser 305/6-337 e.v.t.) blev den første kejser, der anerkendte kristendommen, men hvor mange førkristne motiver og ideer levede uanfægtet videre.
Constantin flyttede Romerrigets hovedstad til Byzantion ved Bosporus-strædet og allerede kort efter blev byen kendt som Constantinopolis – Constantins By.
På en række medaljoner fra midten og slutningen af 300-tallet ses personifikationer af de to byer Rom og Constantinopel siddende side og side, f.eks. på Gratian-medaljonen fra Vindelev.
I midten af 300-tallet kom kup-kejsere som Magnentius kortvarigt på tronen, men fra 364 e.v.t. stabiliseredes kejsermagten under Valentinian.
Men allerede i slutningen af 300-tallet blev riget i realiteten splittet i en østlig del, der blev til det byzantinske rige, og en vestlig del, som lidt efter lidt blev opsplittet i en række små kongedømmer.
Ud over medaljonerne fra Vindelev er der tidligere fundet to store medaljoner, to mellemstore medaljoner og en enkelt lille medaljon i Danmark. Den sidstnævnte er fundet i Gudme og har nok indgået i en skat med flere romerske guldmønter, mens de øvrige er fundet enkeltvis.
De fire medaljoner fra Vindelev er alle omarbejdede til hængesmykker i værksteder uden for Romerriget.
Der er stor forskel på, hvor slidte medaljonerne er. Det understreger, at de ikke har været holdt samlet som et enkelt smykke, men sandsynligvis kan være blevet udvekslet flere gange.
De romerske guldmedaljoner og mønter er blevet forbilleder for lokalt fremstillede efterligninger, og i Norden har de givet inspiration til de nordiske brakteater. Der er flere eksempler på, at omarbejdede romerske mønter og nordiske brakteater indgår i de samme fund, og de har altså været brugt på samme måde i Norden.
Den 11. april kommer første del af en ny dokumentarfilm Guldfeber i Vindelev på DR2 og dr.dk/tv. Filmen følger i to afsnit, hvordan de to barndomskammerater Ole og Jørgen tester Oles nye metaldetektor, som han har fået i 60 års fødselsdagsgave, på Jørgens mark i Vindelev. De to finder guldskatten, der sammenlignes med guldhornene.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)