Jo hurtigere en ny indsat i et fængsel får lagt en målrettet og individuel plan for sit afsoningsforløb, jo større er chancen for, at han eller hun kan få skabt en positiv udvikling og ændre adfærd. Dermed vil færre falde tilbage i kriminalitet efter deres løsladelse, og flere vil forhåbentlig komme i arbejde eller uddannelse.

Det er tanken bag en model for at modtage indsatte, som Kriminalforsorgen indførte i alle landets fængler i 2015. Her fik fængslerne nye procedurer, og nogle fængsler oprettede særlige modtageafdelinger.

Store bump på vejen

Både indsatte og ansatte har hilst den nye model velkommen og mener, at den har forandret den måde, de indsatte bliver modtaget i fængslerne. Modtagelsen er blevet mere professionel, systematisk og ensartet end tidligere.

De ansatte oplever imidlertid også væsentlige forhindringer. Et vigtigt element i modellen er at tegne en risikoprofil på den enkelte indsatte og deraf afgøre, hvilken eller hvilke indsatser den enkelte har behov for under afsoningen. Det kan eksempelvis være misbrugsbehandling, kognitiv træning, uddannelse eller ’anger management’.

Men ofte har de ansatte slet ikke mulighed for at tilbyde de resocialiserende indsatser, som kunne gavne, blandt andet fordi Kriminalforsorgen ikke har sikret, at behandlingsindsatser i tilstrækkelig grad er en del af tilbudsviften i fængslerne.

– Det er en væsentlig barriere for at implementere ny modtagelse fuldt ud i fængslerne. Lykkes det ikke i tilstrækkelig grad at adressere de indsattes problemer med relevante indsatser, bliver grundlaget for en målrettet afsoning væsentligt ringere end det, der var målet, siger Nichlas Permin Berger, der er forsker og står bag VIVEs evaluering af implementeringen.

Evalueringen er gennemført tre år efter indførelsen af ny modtagelse. Den er en del af et forskningsprojekt, som gennemføres i et samarbejde mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen og VIVE. Projektet er finansieret af TrygFonden.

Hurtig udredning men mangel på indsatser

Den nye modtagelse bygger på fem principper, som skal understøtte de indsattes resocialisering og på sigt bidrage til at forebygge, at de falder tilbage til kriminalitet efter afsoningen:

• En hurtig og tidlig udredning
• Et helhedssyn på den indsatte
• Systematisering og koordinering af indsatser
• Relevante indsatser i forhold til den enkeltes risici og behov
• Rum til, at fængslet kan præge den indsatte positivt.

Sammen med den nye model introducerede Kriminalforsorgen det evidensbaserede redskab kaldet LS/RNR, som ikke tidligere har været brugt i danske fængsler. Det er et redskab til at afdække den indsattes risiko for at begå ny kriminalitet og de risikofaktorer, der kan være mulige at påvirke under afsoningen. Redskabet er centralt for at opfylde målet om relevante indsatser til den enkelte.

Fængslerne er kommet godt i mål, når det gælder de to første principper om hurtig udredning og helhedssyn på den indsatte. For de øvrige principper er der stadig et stykke vej.

– Skal det lykkes at implementere ny modtagelse fuldt ud, er det blandt andet vigtigt at se på, hvordan man giver de ansatte det rette rum og de rette værktøjer til at sætte de nødvendige indsatser i værk, siger Nichlas Permin Berger.

Gode perspektiver for ny modtagelse

Der er nemlig gode perspektiver i den nye modtagelse. I evalueringen vurderer både ledere og medarbejdere i fængslerne, at det er vanskeligt, men realistisk, at ny modtagelse kan bidrage til at mindske tilbagefaldet til kriminalitet, som er et af målene med modellen. Det er dog afgørende, at Kriminalforsorgen styrker mulighederne for at tilbyde de indsatser, der passer til de afdækkede behov hos de indsatte.

Nichlas Permin Berger peger også på behovet for ressourcer:

– Hvis ny modtagelse skal nå i mål, er man nødt til at prioritere og målrette ressourcerne til det. Gør man det, har man med de ansattes opbakning et godt udgangspunkt for at understøtte fængslernes videre implementering af modtagelsesmodellen og for at styrke integreringen af de RNR-principper, som Kriminalforsorgen bygger på.
RNR står for Risk, Need og Responsivity, på dansk risiko, behov og modtagelighed.

Kriminalforsorgen arbejder ud fra de tre RNR-principper. Tanken er, at jo mere man følger disse principper, jo mere effektivt mindsker man tilbagefald til kriminalitet:

• Risiko: Hvem har brug for en resocialiserende indsats? Jo større risikoen er for tilbagefald til kriminalitet, jo mere intensiv skal indsatsen være.
• Behov: Hvad bør indsatsen indeholde? Fokuserer især på risikofaktorer for, at den dømte begår ny kriminalitet efter løsladelsen.
• Modtagelighed: Hvordan skal indsatsen gennemføres, så den er tilpasset den enkelte?