Udlændingeministeren lancerer en regeringsoffensiv mod negativ social kontrol, der skal rulles ud i dette halvår: en kommission, som var den socialdemokratiske etpartiregerings projekt i sidste valgperiode, og som skulle komme med anbefalinger til, hvordan man sikrer ligestilling for kvinder fra indvandrerfamilier, skriver Berlingske.
”I optakten til valgkampen i 2022 kom kommissionen med sin første af to planlagte afrapporteringer, men så kørte det hele af sporet. Da valget blev udskrevet, blev kommissionen lagt i en skuffe, og siden er den så med jævne mellemrum forgæves blevet efterlyst af blandt andet resterende medlemmer af kommissionen og ligestillingsordførere fra Konservative og Danmarksdemokraterne.
Offensiven mod social kontrol er kun lige på vej i proces. Indtil videre er offensiven dog overhovedet ikke konkret, fordi regeringspartnerne i Moderaterne og Venstre ikke har godkendt det kommende indhold. Derfor kan udlændingeministeren ikke blive konkret ud over, at regeringen vil gøre noget. Socialdemokratiet skal blive enige med Moderaterne og Venstre om midlerne”.
24NYT: Når det drejer sig om udlændingepolitik, kan man i Danmark ikke stramme mere. Danmark er nemlig bundet af grundloven, EU, FN samt de indgåede internationale konventioner og er for længst gået til stregen. Det er derfor kun symbolpolitiske ”stramninger” og hård retorik, der er tilbage. For regeringen handler det udelukkende om at skabe indtrykket af, at Danmarks udlændingepolitik er meget stram, selv om den i realiteten ikke er det. Læs mere her.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)