Offentlig inkompetence koster skatteyderne milliarder

Milliarddyre budgetoverskridelser og forsinkelser på store offentlige byggeprojekter er blevet en acceptabel del af hverdagen. Risikoen for, at man ikke får, hvad man har bestilt til den lovede pris og inden for den lovede tidsfrist, er tæt på 100 pct.

Der er en stor risiko for at foretage fejlinvesteringer og dermed spilde store mængder af skatteydernes penge, fordi inkompetente politikerne ikke aner, hvordan de bevilgede penge skal udmøntes.

Der har jo været mange eksempler på dårlig økonomistyring og løbske budgetter ved store offentlige investeringer. Budgettet for det nye system for ejendomsvurderinger er f.eks. overskredet med 1.000 mia. kr. Og nu frygter man, at Forsvaret vil formøble de bevilgede 195 mia. skattekroner.

Alle supersygehus-projekterne i hovedstaden overskrider deres budgetter. Der er konstateret budgetoverskridelser og forsinkelser i såvel igangværende byggerier som i de nu afsluttede projekter. Det vil sige i Ny Retspsykiatri Sct. Hans, Nyt Hospital Herlev og Det Nye Rigshospital, hvor byggeriet af Nordfløjen blev forsinket i to år og overskred budgetrammen med 14-17 procent.

Supersygehusene har vist sig at være alt andet end super og er allerede nu en offentlig falliterklæring. Ud af de 16 planlagte supersygehus-byggerier er 13 blevet væsentligt forsinket, og 10 er gået over budgettet – ofte langt over. Det kommende hospital i Aalborg skal pilles ned igen. Ikke alene er det mere end 6 år forsinket, det er også konstrueret forkert og skal nu bygges én gang til, men på en anden måde.

I Odense er der på det supersygehus, der hedder Nyt OUH, konstateret skimmelsvamp i mere end 200 toiletkabiner og i 400 af hospitalets 10.000 rum, mens hospitalet er ved at blive bygget. I Hillerød, hvor Region Hovedstadens nye hospital er under opførelse, er tidsplanen er skredet med seks år og budgettet tegner foreløbig til at blive overskredet med 43 pct.

Overskridelser af den karakter burde ikke kunne finde sted, men det gør de i næsten alle offentlige projekter – igen og igen og igen. Ulykkerne med de surrealistiske budget- og tidsrammeoverskridelser i store byggeprojekter har mange årsager, men skyldes som oftest, at folk, der ikke har erfaring med byggeri, bliver sat til at styre projekterne. Det fører til overoptimistisk budgettering, til risikabel ansættelse af uerfarne underentreprenører og til urealistiske tidsplaner.

Tænk også på de mange offentlige IT-skandaler, den katastrofale Sundhedsplatform, det ubrugelige højhus på Amager, letbaneprojekterne eller signaludskiftning i jernbanenettet. Det sker igen og igen og igen, flere projekter er på vej og forude venter endnu flere. Indimellem skriver Rigsrevisionen en kritisk rapport. Nogle gange hidser statsrevisorerne sig også lidt op. Men egentlige konsekvenser får det sjældent.

I den offentlige sektor fordeler man nemlig skylden og ansvaret blandt mange for at være sikker på, at ikke en eneste inkompetent leder eller myndighed bliver draget til ansvar for de katastrofer, de har skabt.

Milliarderne sidder løst, når først de offentlige projekter er i gang. Tabene er blevet forventelige, selvom det er ”dine og mine penge”, og man let kunne konvertere budgetoverskridelserne til store bededage, forsvarsudgifter, lønforhøjelser til sygeplejersker, skattelettelser, eller hvad man nu foretrækker.

Det allerværste er det, at fordi det er skatteborgernes penge, så tager man det ikke så højtideligt. ”Vi er et meget rigt land”, lyder det fra politikerne og medierne gang på gang. Og derfor brænder de milliarder af skattekroner af i ovnen på den her måde.

André Rossmann