Otte mod én! Ung mand gennempryglet – Politi søger vidner i voldssag

Mandag d. 14. september 2020, omkring kl. 1625, blev en 29-årig mand overfaldet af flere personer på åben gade ud for Vangen 97 i Nørresundby. Offeret fik peberspray i ansigtet. Efterfølgende blev han slået og sparket af flere personer. Tre personer er varetægtsfængslet i sagen, men politiet søger nu efter flere vidner til overfaldet, da mulige gerningspersoner stadig er på fri fod.

 

Politiet indledte straks en efterforskning af overfaldet d. 14. september, og vidneforklaringer samt øvrige efterforskningsskridt førte til, at tre mænd på henholdsvis 27, 29 og 29 år d. 24. september 2020 blev anholdt og sigtet for grov vold mod det 29-årige offer, der efterfølgende måtte syes med flere sting i baghovedet efter overfaldet.

De 3 anholdte blev fremstillet i grundlovsforhør i går eftermiddags i Retten i Aalborg, hvor de blev varetægtsfængslet i fire uger.

Opfordrer vidner til at henvende sig

Lederen af politiets efterforskning af sagen, politikommissær Kenneth Rodam, oplyser, at Nordjyllands Politi fortsat søger vidner til overfaldet, der formentlig er begået af 5 – 8 personer. Politiet har dog ikke noget nærmere signalement af de øvrige mulige gerningspersoner.

”Vi opfordrer borgere, som har været i området omkring Vangen 97 i Nørresundby sidste mandag i tiden omkring kl. 16.25 om straks at henvende sig til os, hvis de har set noget,” lyder den klare opfordring fra politikommissær Kenneth Rodam.

Oplysninger i sagen skal gives til telefon: 114.

Politiet har ikke yderligere kommentarer til sagen, der fortsat er under efterforskning.

Få 24NYT LEVERET GRATIS PÅ MAIL

Du kan altid afmelde dig både nyhedsmail og samtykke. Vi deler ikke din email-adresse med andre. Nyhedsmailen kan af og til indeholde reklame. Når du tilmelder dig her, accepteres disse vilkår.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)