Påkørte cyklist

Farum

En 33-årig mand fra Gentofte blev mandag aften sigtet for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden, efter han påkørte en 51-årig mandlig cyklist fra Værløse. Påkørslen skete klokken 17.34 i krydset ved Frederiksborgvej/Nygårdsterrasserne, og bilisten forlod herefter stedet, men på baggrund af oplysninger i sagen, blev han senere fundet, anholdt og sigtet. Han blev taget med på politigården, hvor han blev afhørt og fik taget en blodprøve, som skal fastlægge hans nøjagtige promille.