Påvirket mand bed betjent i finger

Jernbanevej, Ringsted

Kl. 01.13 fredag kørte en patrulje til Ringsted Station, hvor DSB personalet bad om hjælp til at bortvise en påvirket mand, som skabte utryghed i toget. Patruljen anholdt en 31-årig mand fra Odense, som grundet sin påvirkede tilstand ikke var egnet til at færdes på gaden. Da betjentene satte ham ind i politibilen lykkedes det manden at bide en betjent i fingeren, og undervejs til politistationen udtalte han nedsættende og fornærmende ting til begge betjente. Han blev derfor sigtet for vold og fornærmelig tiltale og anbragt i detentionen til afrusning.

 

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)