Fyns Politi oplyser nu, at det var en 28-årig mand, der mandag eftermiddag blev ramt af skud i en lejlighed i Fyrreparken i Vollsmose.
Politiet har endnu ikke klarlagt, hvad der var motivet til skudepisoden, men umiddelbart tyder det ikke på, at der er tale om en banderelateret hændelse.
Den sårede mand er blevet opereret på Odense Universitetshospital og er uden for livsfare. Politiet har ikke yderligere oplysninger om hans tilstand.
Der er fortsat meget politi til stede i Vollsmose i forbindelse med efterforskningen af sagen.
Fyns Politi modtog anmeldelsen om skyderiet klokken 13:38 via alarmtelefon 112.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)