Pige krænket i børnehave

En mand kravlede over et hegn til en børnehave i Outrup ved Varde

 

 

 

Syd- og Sønderjyllands Politi fik torsdag over middag i dag en anmeldelse om, at en mand var kravlet over hegnet til Outrup Børnehave på Kløvbakken 70 i Outrup. Anmeldelsen lød på, at manden havde blottet sig og krænket et af institutionens børn.

 

Politiet var efterfølgende massivt til stede i og omkring børnehaven med både uniformerede patruljer og hundepatruljer, der afsøgte området for at finde spor. Gerningsmanden løb fra stedet gennem et skovstykke og ud over en mark.

 

Syd- og Sønderjyllands Politi tager sagen meget alvorligt og har indledt en efterforskning. Efterforskerne arbejder lige nu på stedet med sporsikring og afhøringer, ligesom man undersøger muligheder for at finde materiale fra videoovervågning i området.

 

Signalementet af gerningsmanden lyder på en mand, almindelig af bygning, med prikker/fregner i hele ansigtet. Han har kort, mørkt strithår og havde sort trøje og grå joggingbukser på. Han talte dårligt dansk.

 

Politiet opfordrer alle, der har set noget ved børnehaven eller i området omkring stedet i tidsrummet mellem klokken 12.00 og 13.30 til at kontakte politiet. Det samme gælder, hvis man kan hjælpe med videovervågning eller har oplysninger om, hvem gerningsmanden er.

 

Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)