Politi sigter mand for blufærdighedskrænkelse

Syd- og Sønderjyllands Politi vil gerne høre fra borgere, hvis andre har været udsat for krænkelser

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog fredag en anmeldelse om blufærdighedskrænkelse i Varde. En kvinde blev torsdag omkring klokken 15.15 krænket af en mand, da hun befandt sig på Campus Alle på en gangsti mellem skole og boldbane i Varde.

Politiet blev lørdag kontaktet af en borger, der havde set en person, som passede på signalementet af gerningsmanden. En patrulje blev straks sendt til stedet og kunne anholde en mand, der blev sigtet for blufærdighedskrænkelse.

Manden kan have krænket flere, så Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrer borgere til at ringe til politiet på 1-1-4, hvis man har oplysninger om yderligere forhold.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)