Politiet advarer mod denne mellemøstlige mand

Undgå at blive snydt – udlever ikke penge til denne mand

En 24-årig mand blev i torsdags franarret penge med en fremgangsmåde, som vi desværre har set flere gange.

Den 24-årige kom cyklende på en parkeringsplads i Aarhus, da han blev kontaktet af en mand, han ikke kendte. Manden fortalte, at han havde ventet på Falck i to timer, fordi hans bil var brudt sammen. Han skulle angiveligt være på vej til Aarhus Universitetshospital for at se sin far, som netop var afgået ved døden, og nu manglede han penge til at komme derhen. Den 24-årige gik derfor med manden til en hæveautomat og hævede 600 kr., som han gav til gerningsmanden.

Den følgende dag mødte den 24-årige tilfældigt den samme mand, der var ude at gå tur med sin familie. Den 24-årige konfronterede manden, som nu benægtede alt kendskab til episoden.

Manden beskrives som:

  • Mellemøstlig af udseende
  • 45-50 år
  • 165-171 cm høj
  • Almindelig af kropsbygning
  • Hvis hud og sort, kort hår
  • Talte dansk med accent
  • Var iført jeans, løbesko og mørkegrå dunjakke

Vi har igennem den sidste tid modtaget mange anmeldelser fra folk, som enten er blevet snydt eller forsøgt snydt af en mand med lignende signalement og under påskud af at skulle bruge penge til at besøge syge eller afdøde forældre.

LÆS OGSÅ:  Drukneulykke ved Aarhus Havn

Østjyllands Politi advarer imod, at man udleverer penge til fremmede og i øvrigt kontakter politiet på tlf 114, hvis man oplever noget lignende.