Den afdøde, der torsdag blev fundet i Varde, er endeligt identificeret som den forsvundne Mads Ehmsen
Syd- og Sønderjyllands Politi er efter en obduktion foretaget fredag ikke kommet nærmere en dødsmåde eller en dødsårsag i sagen om Mads Ehmsen, der i går blev fundet død i Varde Å.
Der er ikke umiddelbart noget i de foreløbige resultater af obduktionen, der peger på en kriminel handling, men der skal nu foretages en række retskemiske og tekniske undersøgelser, og før resultatet af undersøgelserne foreligger, kan politiet ikke oplyse yderligere.
Politiet modtog torsdag klokken 12.59 en anmeldelse om, at der var fundet en mand i Varde Å i området nær Dronning Margrethes Vej i Vardes centrum. Fredag formiddag blev den afdøde identificeret som den 26-årige Mads Ehmsen fra Varde, der har været forsvundet siden den 23. januar. Området blev torsdag og fredag afsøgt for eventuelle genstande, der kan have betydning for sagen.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)