Politiet: Hvem er disse mænd?

Nordjyllands Politi efterlyser tre uidentificerede mænd, som mistænkes for at stå bag en serie indbrud og pengeskabstyverier hos restauranter i Aalborg midtby og i Skagen-området.

I perioden 2.-12. juni 2021 har Nordjyllands Politi set en stigning i antallet af pengeskabstyverier fra restauranter og virksomheder i Aalborg midtby. Der er også set flere indbrud i samme periode og område, hvor tyve er gået efter virksomhedernes kontanter.

”Efterfølgende har vi så i perioden fra 17. juni og frem til i dag set seks tilsvarende indbrud i Skagen-området, hvor det også er gået ud over virksomheder og restauranter,” forklarer lederen af politiets berigelsesefterforskning Ulf Munch Sørensen, politikommissær.

Han fortæller, at politiets efterforskere arbejder målrettet på at få identificeret og standset tyvene. I den anledning beder politiet nu om offentlighedens hjælp:

”Vores efterforskning har afdækket, at tre p.t. uidentificerede mænd kan knyttes til forholdene. Vi mener, der er tale om omrejsende kriminelle personer, og derfor vil vi meget gerne høre fra borgere, der kan hjælpe os med at identificere mændene eller har information om, hvor mændene kunne opholde sig,” opfordrer Ulf Munch Sørensen og tilføjer:

”Ring hellere en gang for meget end en gang for lidt.”

 

Har du oplysninger med relevans for sagen, så kontakt politiet på tlf. 114.

Billeder og beskrivelser af de tre efterlyste mænd:

 

A: mand, 30-35 år, slank til almindelig af bygning, lys i huden, høje tindinger A: mand, 30-35 år, slank til almindelig af bygning, lys i huden, høje tindinger
A: mand, 30-35 år, slank til almindelig af bygning, lys i huden, høje tindinger

 

 

B: mand, 30-35 år, almindelig af bygning, lys i huden og med skæg
B: mand, 30-35 år, almindelig af bygning, lys i huden og med skæg

 

 

C: mand, 30-35 år, almindelig til kraftig af bygning, lys i huden, skaldet og med skæg
C: mand, 30-35 år, almindelig til kraftig af bygning, lys i huden, skaldet og med skæg

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)