Politiet søger vidner til brand i Højby

Torsdag den 16. november omkring kl 21.30 opstod der brand i festlokalerne i Babylon Huset i Højby, syd for Odense. Ved branden skete der omfattende skader indvendigt i bygningen. Ingen personer eller dyr kom til skade i forbindelse med branden.

 

 

Fyns Politi efterforsker stadig branden, og på baggrund af de tekniske undersøgelser formodes branden at være påsat.

 

Vi vil gerne tale med vidner

Fyns Politi er interesseret i at tale med borgere, der befandt sig i området omkring Babylon Huset torsdag den 16. november mellem kl 21:00-22:00. Politiet er også interesseret i at tale med andre, der evt. måtte have viden, der kan bidrage til sagens opklaring.

 

Fyns Politi kan som altid kontaktes på telefon 114. Det er også muligt at tippe politiet på www.politi.dk

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)