Midt- og Vestjyllands Politi har mandag eftermiddag og aften været til stede på en adresse i Nr. Felding i forbindelse med et dødsfald, der umiddelbart betragtes som mistænkeligt.
Mandag kl. 13.17 fik Midt- og Vestjyllands Politi en anmeldelse om en kvinde, der var fundet død i sit hjem i Nr. Felding. Det var en person i kvindens husstand, der fandt hende og ringede 112. Omstændighederne på findestedet betyder, at politiet ind til videre betragter dødsfaldet som mistænkeligt.
Midt- og Vestjyllands Politi har eftermiddagen og aftenen igennem været massivt til stede i området med både hundepatruljer og kriminalteknikere.
Midt- og Vestjyllands Politi anholdte mandag eftermiddag en mand i forbindelse med dødsfaldet. Manden skal afhøres og undersøges som led i arbejdet med at fastlægge omstændighederne ved dødsfaldet.
Liget forventes at blive undersøgt på Retsmedicinsk Institut tirsdag med henblik på af klarlægge dødsårsagen. Resultatet forventes at foreligge senere på ugen.
Politiet har ikke yderligere oplysninger i sagen på nuværende tidspunkt.
24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.
Vær med til at sikre avisens fremtid
29,-/uge Mindstepris 749,-
Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md. | 19,-/uge Mindstepris 989,-
Min. abonnementsperiode: 1 år – kun 989kr. pr. år Spar 1560 kr. |