Psykolog: Veganere og vegetarer er massemordere og natur-ødelæggere

[Debat] Øko-fascisternes krav om kødfrie dage er et hårdt slag mod biodiversiteten over og under den danske muld. Og så er det dårligt for folkesundheden og et overgreb på menneskets ret til at bestemme over vores egen krop, mener Nicolai Sennels.

nicolai sennels
Nicolai Sennels er autoriseret psykolog, forfatter og medlem af Dansk Folkeparti

Debatindlæg af Nicolai Sennels, psykolog, forfatter og medlem af Dansk Folkeparti

Flere af regeringens støttepartier kræver kødfrie dage på de statslige arbejdspladser. Mange veganske og vegetariske venstrefløjsvælgere støtter op.

Ikke overraskende: Lige under overfladen på enhver socialist er der en totalitær, der længes efter at blive sluppet løs.

Sandheden er, at de totalitære madfascisters planer for os alle vil være et hårdt slag mod både naturen og folkesundheden.

Død og ødelæggelse

Med færre kalorier fra næringsrigt kød vil vi gå en tid i møde, hvor der skal sås mere planteføde på den danske landbrugsjord.

Bølgende kornmarker og snorlige rækker af kartoffelplanter er for de fleste mennesker en fryd for øjet.

Men for dyr og planter er moderne produktion af planteføde den rene død og ødelæggelse.

Smadrer biodiversiteten

For at lave en mark med f.eks. hvede er landmændene nødt til at fjerne alle andre plantearter. Der opdyrkes en monokultur bestående udelukkende af den hvide hvede, mens alt andet brutalt pløjes, harves, tromles og sprøjtes ihjel.

Set fra naturens side er den bølgende hvedemark ren ørken, hvor intet andet end én planteart får lov at gro.

Der er 1000 gange mere biodiversitet i vejgrøften langs motorvejene, end på danske korn- og rodfrugtmarker.

Massemord

Ved markdyrkning rives hundredevis af plantearter op med rode og tonsvis af insekter massakreres eller begraves levende og masses ihjel. Smådyr, som lever under jorden kommer op på overfladen og dør i hobetal dér. Hvad der ikke er dræbt eller flygtet dræbes med gift, der derefter siver ned i grundvandet.

Hvor der kunne have været vildtvoksende marker med græssende køer, smadres i stedet naturlige levesteder for fugle, insekter og pattedyr. Og når mejetærskeren kommer kvases eller klippes utallige af disse dyr halvt eller helt ihjel.

Der dræbes snesevis af pattedyr i forbindelse med produktionen den samme mængde kalorier fra planter, som der svarer til de kalorier, man får fra at slagte 1 slagtet ko. Læs mere om dette i Diane Rodgers bog Sacred Cow.

Mere kunstgødning

Jo færre slagtedyr, jo mindre lort og tis har vi til at gøde markerne med. Dette øger behovet for kunstgødning.

Kunstgødning produceres typisk af fosfor, potassium. nitrogen og naturgas.

Disse stoffer udvindes i enorme miner, med alt hvad der hører til af forurening, naturødelæggelse og et svimlende energiforbrug til både udvinding, omdannelse og transport.

Fritgående køer, grise eller høns kræver ingen af disse ting, og køber man kødet lokalt, er der heller ikke meget transport forbundet med den mad, man spiser.

Giftige planter

I modsætning til dyr kan grøntsager ikke forsvare sig med tænder eller kløer. De kan heller ikke løbe væk. De planter som har overlevet gennem evolutionen har typisk klaret sig ved at udvikle forskellige gifte.

Langt den største mængde insektgift i verden kommer ikke fra mennesker, der sprøjter marker og haver. Den kommer fra planterne selv. Desværre er disse gifte også farlige for mennesker.

Nogle af disse virker ved at overaktivere vores immunforsvar – kaldet inflammation.

Inflammation bidrager i betydelig grad til udvikling af gigt, diabetes, hjertekarsygdomme, alzheimers og kræft. Derudover bidrager inflammation til depression, stress og nedsatte kognitive evner. Noget forskning tyder også på, at nogle træk ved autisme og ADHD kan relateres til inflammation.

F.eks. indeholder natskyggefamilien – bl.a. kartofler, tomater og peberfrugter – alkaloider. Alkaloider holder insekterne væk og skaber inflammation hos mennesker.

Andre gifte i grøntsager forstyrrer vores hormonsystem, påvirker vores forbrænding eller nedsætter optagelsen af vigtige vitaminer.

Mange planter, herunder soya og hørfrøolier, indeholder planteøstrogener, der påvirker mænds sexhormoner og som ifølge Kræftens Bekæmpelse kan give brystkræft hos kvinder. Andre planter har et højt indhold af omega 6, der er inflammatorisk og hæmmer optagelsen af den gode, anti-inflammatoriske omega 3.

Proteinmangel

De officielle retningslinjer for daglig indtagelse af protein er 0,8 gram pr. kilo kropsvægt. Ellers risikerer man mangelsygdomme, herunder nedsat muskelstørrelse og træthed.

En person på 70 kilo skal altså spise mindst 56 gram protein dagligt. Og her er der vel og mærke tale om komplet protein, hvor alle 8 essentielle aminosyrer er tilstede i tilstrækkelig mængde.

Der er særdeles svært – og typisk kompliceret og tidskrævende – at lave veganer- eller vegetarmad med tilstrækkeligt komplet protein.

Et andet problem med planteproteiner er, at de typisk er svære for kroppen at udvinde – de har lav biotilgængelighed. Selvom man spiser mange proteiner fra planter er det langt fra dem alle, som kroppen er i stand til at gøre nytte af. Omvendt har proteiner i kød høj biotilgængelighed.

Søvn, sult og autofagi

Der er omkring 20 gram komplet protein i 100 gram hakket oksekød. En person på 70 kilo skal altså spise næsten 300 gram oksekød for at få nok protein. De færreste spiser nok protein, hvilket har en række negative indvirkninger på folkesundheden.

Den måske største konsekvens af proteinmangel er, at folk tit føler sig sultne. De fleste af os spiser derfor mange gange i løbet af dagen. Dette fører til bl.a. overvægt, insulin-relaterede problemer og dårligere fordøjelse, fordi tarmsystemet aldrig får ro til at genopbygge sin optimale tilstand.

Spisning sent om aftenen fører også til dårligere søvn, fordi sulthormonet ghrelin – der også hjælper til bedre søvn – ikke når at blive aktiveret.

Det meget spiseri forhindrer også autofagi, en proces, hvor immunceller fjerner beskadige proteiner og celler, der ellers øger inflammation og kan udvikle sig til kræft.

Carnivore

Personligt har jeg været alt fra veganer, vegetar, fisketar, altspisende og sukkerjunkie. Mine overvejelser omkring kost har drejet sig om tre ting: dyrevelfærd, klima og personlig sundhed.

Efter at have studeret emnet og eksperimenteret på egen krop i årevis er jeg i dag nået frem til, at det bedste for både jorden, atmosfæren og mig selv er, at jeg udelukkende lever af kød, æg og smør fra dyr, der har gået frit.

Jeg er såkaldt carnivore. Og jeg har aldrig været stærkere, slankere, haft pænere hud eller haft mere fysisk og mental energi. Og mine morgen-erektioner er blevet som en 25-årigs. Læs mere om carnivore-diæten i Paul Saladinos bog The Carnivore Code.

Det naturlige kredsløb

Køer, grise og høns, der går frit, indgår i et naturligt og meget komplekst kredsløb, der især handler om det liv, der findes under jordoverfladen.

Bakterier og næringsstoffer fra dyrenes lort og tis indgår i et sindrigt samspil udviklet over millioner af år med planterødder, svampe, bakteriekulturer og utallige arter af smådyr. En af de mange processer der sker er, at der skabes små lommer, hvor CO2 holdes fanget og udnyttes af det underjordiske liv.

Forskning fra White Oak Pastures i USA viser, at regenerativt landbrug – hvor køer går frit – faktisk er CO2-negativt.

Imens udleder plantemad masser af CO2 – både i forbindelse med produktion, forarbejdning og transport.

Etiske overvejelser

Når først vi har erkendt, at vi ikke kan leve uden at slå ihjel, må vores etiske overvejelser gå i retning af: Hvilket drab giver mest liv?

For dem som mener, at en smertefri død på et slagteri er slem for dyret, bør se på, hvordan dyr lever og dør i naturen: Uden dyrlæger, plaget af sygdom og skader og konstant truet af rovdyr. Gamle eller syge dyr efterlades af flokken og bliver spist langsomt og levende af både små og store dyr. Naturen er brutal!

Retten til egen krop

Jeg frygter, at politiske veganere og vegetarer langt fra har overvejet alle aspekter af deres politik og totalitære planer om påtvungne kødfrie dage.

Man kan i det mindste tillade sig at spørge – efter alle de ovennævnte sundhedsmæssige, økologiske, klimamæssige og etiske overvejelser: Skal folk i det mindste ikke have et valg?

Mad indgår i naturens kredsløb og når vi spiser den, bliver den en del af vores egen krop. Tvungne kødfrie dage er derfor ikke kun et overgreb retten til selv at foretage vores egne etiske valg. Det er også et overgreb på menneskets grundlæggende ret til at bestemme over vores egen krop.

Veganerpartiet har en dårlig sag. Det er på tide, at borgerlige politikere og vælgere sætter sig ind i sagerne, så vi ikke står forsvarsløse, når øko-fascisterne kommer tromlende med deres mad-religion.