Stå fast har allerede spillet for udsolgte sale i Skuespilhuset. Nu kan forestillingen opleves i hele landet.
♥♥♥♥♥ ”Absurd sjov udstilling af selvhjælpskulturen.” – Politiken
★★★★★ ”En vanvittig morsom forestilling.” – Berlingske
★★★★ – Kristeligt Dagblad
Psykolog og forfatter Svend Brinkmann har haft stor succes med sine bøger Stå fast og Ståsteder, hvor han med humor og vid går stik i mod tidens krav om at skulle være evigt omstillingsparat – på arbejdspladsen, hjemme, blandt vennerne og i alle andre aspekter af livet.
Men er det lettere sagt end gjort? Forestillingen Stå fast er skrevet frit efter Svend Brinkmanns populære teorier, og den går særdeles praktisk til værks. For hvad er omkostningerne, når arbejdspladsen vil have mere og mere, og hvad sker der egentlig, når man pludselig får nok og vil trække stikket? Og kan man overhovedet fyre den coach, som efterhånden er blevet en god ven af familien?
Instruktør Kamilla Wargo Brekling stiller sig sammen med sit hold på Brinkmanns skuldre og ser tidsånden i øjnene. Stå fast ser humoristisk og eftertænksomt på de udfordringer, der uundgåeligt vil vælte ud af tilværelsen, når man vælger at tage et grundigt kig på livet, kærligheden, værdigheden, skyldfølelsen og ikke mindst døden.
Oplev Maria Rich, Stine Schrøder Jensen og Mads Rømer Brolin-Tani i en eftertænksom komedie, der skal ses med familien – eller måske din chef?
Stå fast kan opleves i Randers, Aarhus, Herning, Fredericia, Vejle, Esbjerg, Sønderborg, Nyborg, Kolding, Holstebro, Viborg, Hjørring, Helsingør, Rønne, Holbæk, Ballerup, Næstved, Birkerød og Helsinge fra 11. november – 7. december 2019.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)