Qué? I know nothing

De fleste af os kan sikkert huske den populære britiske komedieserie “Fawlty Towers” (Halløj på Badehotellet”), hvor Andrew Sachs havde rollen som den spanske tjener Manuel.

Igennem hele serien om livet på et mindre hotel i det sydlige England må Manuel lægge ryg til ydmygelser og afstraffelser fra den koleriske og excentriske hoteldirektør, Basil Fawlty, spillet af John Cleese.

Den kloge Manuel har ofte overlevet med at spille dum over for hoteldirektøren og gæsterne. Det klarede han med replikken ”I know nothing”. Han var jo kun en dum tjener fra Barcelona.

Det med at spille dum bruges også af danske topledere og embedsmænd, som har kvajet sig og prøver at redde karrieren. Lad os se på to eksempler.

For nylig kom det frem, at professor David Lando ud over sit job på CBS og formandskabet for Finansrådet har siddet i bestyrelsen for Nykredits Kapitalforening Investing Pro, hvor Nordea investerede milliarder i en udbyttefinte, der udnyttede en lukrativ aftale om dobbeltbeskatning mellem Danmark og Schweiz.

Ifølge David Lando selv havde han ingen viden om, at fonden blev brugt til det formål. Her har vi altså en professor på CBS, ph.d. i statistik fra Cornell University og formand for Finansrådet, som er vant til at håndtere de mest komplekse problemstillinger, og som påstår, at han ikke anede, hvad den fond, han var bestyrelsesmedlem i, blev brugt til. ”Qué? I know nothing”.

Et andet eksempel er topchefen i ATP, Christian Hyldahl, der sad i spidsen for den afdeling i Nordea, som i perioden fra 2006-2008 spekulerede i schweizisk udbytteskat.

Christian Hyldahl sagde i 2016 – få uger før han tiltrådte som adm. direktør i ATP – at han ikke havde kendskab til andre transaktioner med udbytteskat for øje, end dem der blev foretaget i 2006 og 2007. ”Qué? I know nothing”.

Da Børsen torsdag henvendte sig til Christian Hyldahl for at få en kommentar til de nye oplysninger om, at Nordea også i 2008 havde spekuleret i udbytteskat, var det først der, at han kunne erindre transaktionerne.

Går den, så går den.

André Rossmann