Regeringen spinner tallene for afviste asylansøgere

En ny opgørelse viser, at antallet af afviste asylansøgere i såkaldt udsendelsesposition er det laveste siden 2009, skriver Berlingske.

”Ved udgangen af 2022 var antallet af udlændinge i udsendelsesposition 548. Ved udgangen af 2021 var antallet 806, mens det i 2020 var 1.155. Den socialdemokratiske udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad mener, at tallene er udtryk for ’en succes’.

Det er dog velbeskrevet, at Danmark de seneste år har modtaget færre asylansøgere sammenlignet med tidligere og med andre EU-lande. Adspurgt indrømmer Kaare Dybvad også, at det lave antal udlændinge i udsendelsesposition handler om, at der simpelthen bare er færre, som søger asyl i Danmark. ’Der er altid en sammenhæng. Hvis der slet ikke var nogen asylansøgere, ville der jo ikke være nogen afviste asylansøgere’, siger Kaare Dybvad.

Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet koster det i gennemsnit cirka 350.000 kroner at have én afvist asylansøger indkvarteret på et udrejsecenter i et år”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)