S holder hånden over ledige akademikere

Raske og velfungerende akademikere får lov til at være på dagpenge i helt op til to år. I en situation, hvor Danmark har mangel på arbejdskraft, burde ledige akademikere ikke være for fine til at tage ufaglært job og lade andre betale for sit underhold.

Danskerne skal dog ikke regne med, at regeringen vil forringe vilkårene for ledige akademiker-børn. For det er tydeligt, at Socialdemokratiet ikke har tænkt sig at gennemføre reformer, der kan genere større grupper i samfundet, skriver Bent Winther i Berlingske.

Det er middelklassens børn, der går i gymnasiet og ender på universiteterne, så middelklassen skal ikke generes.

De uddannelsesglade Radikale, som S vil have om bord i næste års finanslov, skal heller ikke generes. De Radikale er ikke interesseret i at skære ned på antallet af studerende, der tager en lang videregående uddannelse.

Under valget i juni fik S øretæver i København og de andre universitetsbyer. Derfor har S meget lidt lyst til at lægge sig ud med det veluddannede segment.

Sidst men ikke mindst ønsker S ikke at komme i karambolage med de socialdemokratisk dominerede A-kasser.

Derfor har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) på det sidste haft travlt med at moderere sine udtalelser om, at ledige akademikere ikke skal føle sig for fine til at tage et job i Netto.

 

 

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)