Hovedelementerne i iværksætteri er kompetencer og kapital. Begge dele beskattes allerede rigtig højt i Danmark, og nu overvejer S-regeringen at hæve kapitalskatten yderligere, skriver Berlingske:
”I dag er reglerne indrettet sådan, at en aktieindkomst beskattes med 27 pct. af gevinster under 55.300 kroner. Når beløbet af højere end det, stiger skatten til 42 pct. – og det er den skat, regeringen ønsker at hæve til 45 pct. Til sammenligning har resten af de nordiske lande en beskatning på omkring 30 pct. af aktieindkomster”.
24NYT: Regeringens planer om at hæve kapitalskatten er et slag mod iværksætteriet, som i forvejen er på tilbagetog og behandles dårligt politisk med kapitalkrav, udfordringer med erhvervskonti og aktieindkomstbeskatning. Selv om politikerne postulerer, at de gerne vil være med til at skabe en investorkultur og interesse for at investere i startups, så sender de reelt et nyt signal om, at man ikke påskønner folk, der tør påtage sig risici.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)