Så let slipper serievoldsmand – slog kvinde og mand i hovedet med flasker

En mand var tiltalt for grov vold ved den 3. november 2017, kl. 22.15 ud for Old Irish i Fredericia at have slået en 21-årig kvinde i hovedet med en vodkaflaske og skubbet hende flere gange, samt slået en 28-årig mand i hovedet med en glasflaske, hvor flasken gik i stykker.

 

Den tiltalte nægtede at have slået pigen i hovedet med en flaske. Han erkendte at have slået manden i hovedet med flasken, men mente, at dette var sket i nødværge/selvforsvar. På baggrund af vidneforklaringerne, herunder særligt forklaringerne fra de to forurettede, blev han fundet skyldig i overensstemmelse med tiltalen og retten fandt ikke, at der havde været tale om nødværge.

1 års fængsel var den straf en mand på 22 år i dag forlod retten i Kolding med.

LÆS OGSÅ:  29-årig stak køkkenkniv i ekskærestes ven – skal mentalundersøges

Han blev også dømt for at have været i besiddelse af 6,04 gram kokain med henblik på videreoverdragelse og for 5 færdselsforseelser.

Han blev idømt 1 års fængsel, der også indeholder 164 dages reststraf fra en prøveløsladelse tilbage i december 2016.

Ved straffastsættelsen lagde retten vægt på, at den tiltalte tidligere var straffet flere gange for vold.

Kommentarer