Sigtet for vold, trusler og røveri

KORSØR:  

En 28-årig mand fra Korsør blev fredag aften anholdt af politiet. Det skete efter en anmeldelse om, at en 48-årig mand natten til fredag var blevet overfaldet af to mænd i en lejlighed i Korsør. Det var tilsyneladende en uoverensstemmelse om kærester, der udløste overfaldet, hvor den 48-årige blev slået i hovedet med en hammer og truet med en revolver. Gerningsmændene truede den forurettede til at udlevere et armbåndsur, inden de forsvandt. Den anholdte blev taget med til afhøring på politistationen i Slagelse, og her lykkedes det ham at gøre udfald mod en politibetjent, så derfor blev han også sigtet for vold mod politiet. I et grundlovsforhør, som blev afholdt for lukkede døre den følgende dag, blev den 28-årige varetægtsfængslet frem til den 29. maj. Politiet har en formodning om identiteten på den anden gerningsmand og opfordrer ham til af egen drift at henvende sig til politiet.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)