Skærper indsatsen og anholder indbrudstyv på fersk gerning

Sydøstjyllands Politi har torsdag morgen anholdt en 32-årig mand, der nu er sigtet for at have begået flere indbrud. Manden bliver senere på dagen fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Horsens.

 

 

Anholdelsen af den 32-årige, der kommer fra Horsens, er sket, mens Sydøstjyllands Politi har et skærpet fokus på at forebygge og bekæmpe indbrud.

”I januar og begyndelsen af februar har vi registreret, at der har været en mindre stigning i antallet af indbrud i politikredsen i forhold til samme periode sidste år. Derfor har vi netop nu et særligt fokus på indbrud, og vi har intensiveret politikredsens løbende indsats på området,” siger vicepolitiinspektør Torben Simonsen fra Sydøstjyllands Politi.

Indsatsen indebærer blandt andet, at der bruges ekstra ressourcer på blandt andet analyse og patruljering i forhold til indbrud.

Den 32-årig mand bliver senere på dagen fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Horsens. Grundlovsforhøret begynder klokken 14.00.

Manden blev anholdt i Horsens torsdag morgen cirka klokken 7.00. Anholdelsen skete i en villa, hvor indbrudstyven havde skaffet sig adgang ved at knuse et vindue i en kælderdør. Udover indbruddet i villaen, hvor han blev anholdt, er manden også sigtet for at have begået et andet indbrud i Horsens natten til den 15. februar.

Sydøstjyllands Politi har i perioden fra den 1. januar 2024 til den 14. februar modtaget 174 anmeldelser om indbrud. I 2023 lå antallet af anmeldte indbrud på 151 for samme periode.

Få 24NYT LEVERET GRATIS PÅ MAIL

Du kan altid afmelde dig både nyhedsmail og samtykke. Vi deler ikke din email-adresse med andre. Nyhedsmailen kan af og til indeholde reklame. Når du tilmelder dig her, accepteres disse vilkår.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)