Smæk røret på hvis Simon fra Nordea ringer

Syd- og Sønderjyllands Politi modtager i øjeblikket flere anmeldelser, hvor kriminelle via telefonen forsøger at franarre især ældre borgere deres MitID-oplysninger, kontooplysninger samt dankort og pinkode.

Hvem vil ikke tro på Simon Madsen fra Nordea, når han ringer og fortæller, at dit dankort lige er blevet hacket, men at alt skal blive godt igen?
For om lidt kommer der en kollega og henter dankortet og pinkoden, og så bliver misbruget stoppet.

 

Opkaldet kom onsdag eftermiddag til en ældre kvinde i Hjerting, der i første omgang lod sig overtale til at udlevere kort og kode, men fattede mistanke, da der blev ringet på døren. Og gerningsmanden måtte således gå med uforettet sag.

 

Forsøget på bedrageri blev derefter meldt til Syd- og Sønderjyllands Politi, der efterforsker sagen.

 

Politikredsen modtager i øjeblikket flere anmeldelser, hvor kriminelle via telefonen forsøger at franarre borgere deres MitID-oplysninger, kontooplysninger samt dankort og pinkode.

 

Opkald målrettet ældre

Antallet af sager får lederen af politiets forebyggelsessektion, vicepolitiinspektør Jacob Rindom, til at advare især ældre borgere om, at de kan være mål for denne type kriminalitet.

– Den positive del af nyheden er, at vi har set flere eksempler på, at det ikke er lykkedes de kriminelle at franarre de ældre borgere deres oplysninger. De ældre har selv været skeptiske eller har fået hjælp fra andre borgere. Omvendt har vi desværre også set eksempler på, at kriminelle har franarret ældre selv store beløb, fremhæver Jacob Rindom.

LÆS OGSÅ:  Hold jul med ro i sindet: Fem gode råd til at undgå indbrud i julen

Lyder overbevisende

Fællesnævneren for sagerne er, at de kriminelle, der ringer op, er grundigt forberedte og lyder meget troværdige.

I nogle tilfælde udgiver vedkommende sig for at være fra en bank, og i andre tilfælde fra politiet eller andre myndigheder.

I et af tilfældene stillede ”en politibetjent” endda om til en anden person, en ”bankrådgiver”, der skulle få opkaldet til at virke endnu mere overbevisende.

– De kriminelle arbejder efter en drejebog, hvor de lyder venlige, kompetente og tillidsfulde. De kan fx bruge rigtige politifolks navne og opdigtede journalnumre, alt sammen for gradvist at overbevise borgeren om, at de skal udlevere de ønskede oplysninger, fastslår vicepolitiinspektøren.

– Men uanset, hvor overbevisende de kriminelle lyder, skal man ikke lade sig narre: En ægte bankrådgiver eller politimand vil aldrig bede om at få MitID-oplysninger, personnummer og kontooplysninger over telefonen, ligesom de aldrig vil hente et dankort og en pinkode, pointerer Jacob Rindom.
– Smæk bare røret på, hvis du bliver ringet op. Du behøver ikke at være høflig, tilføjer vicepolitiinspektøren.

 

Gode råd:

  • Husk, at banken eller politiet aldrig vil ringe til dig og bede dig om at udlevere følsomme oplysninger over telefonen.
  • Politiet eller banken kommer heller aldrig forbi dit hjem for at hente et dankort eller din kode.
  • Stol ikke på telefonnumre og e-mailadresser. Gerningsmanden kan få telefonnumre og e-mailadresser til at se ud som om, at de kommer fra myndigheder, pengeinstitutter osv. Få navnet på den person, der ringer. Og søg selv fx bankens telefonnummer frem på internettet og ring og spørg efter personen.
  • Ring til banken, politiet (på 1-1-4) eller en nærtstående og få hjælp, hvis du bliver kontaktet og er i tvivl om, hvad du skal gøre.
  • Kontakt omgående din bank og få spærret dit kort, hvis nogen kan have fået fat i dine bank- eller MitID-koder. Og anmeld også sagen til politiet på 1-1-4.
LÆS OGSÅ:  57-årig kendt skyldig i millionsvindel med corona-hjælpepakker

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)