Søren Rasmussen

Borgmesterkandidat i Kolding Kommune for Dansk Folkeparti.

Søren Rasmussen er 48 år, gift med Judit og sammen har de fire børn. Uddannet speditør. Han har siddet 24 år i Kolding Byråd heraf de seneste 12 år som 1. viceborgmester. Søren er også formand for Kolding Kommunes Seniorudvalg og Fritids- og idrætsudvalg, medlem af Økonomiudvalget og Kulturudvalget.

Derudover er Søren Rasmussen medlem af Regionsrådet for Syddanmark hvor han er formand for Udvalget for regional udvikling og medlem af Forretningsudvalget.

Mine mærkesager er:

  1. Værdig ældrepleje.  Det er egentligt meget enkelt: de mennesker der har opbygget vores samfund, skal behandles ordentligt og værdigt i deres alderdom. De skal kunne få hjælp når de har brug for det og det skal være en omsorgsfuld hjælp der tager udgangspunkt i det enkelte menneske.
  2. Grøn kommune. Vi skal efterlade vores jord, klima og miljø i bedre stand end vi modtagen. Det skal alle medvirke til og Kolding Kommune skal frem i feltet med grøn energi, genbrug, genanvendelse, offentlig transport, bedre udnyttelse af resurser m.v. 
  3. Styrk fritids- og idrætslivet. Vi skal være en super god kommune både for dem der dyrke idræt i foreninger og klubber og dem der motionere uden medlemskab noget sted. Idræt og samvær med andre mennesker, er godt både for den fysiske og mentale sundhed. Derfor skal området fortsat styrkes. Vi har leveret utroligt mange resultater de sidste fire år, men vi skal fortsat fremad.