I den tørre sudanesiske stat – Vestdarfur – er opsætning af solceller på vandpumper indtil videre et sjældent innovativt syn i denne del af Sudan. Klima- og miljøbeskyttelse er ikke den primære motivation for borgerne, men en bonuseffekt. Derudover giver solcellerne flere fordele, som styrker fællesskaber, og fællesskaberne skaber udvikling,
I landsbyerne Hashaba, Bejbej og Numi kan borgerne nu dagligt samle mange tusinde liter vand, der bliver pumpet op af undergrunden ved hjælp af solenergi. Landsbyerne ligger i Sudans vestligste stat – Vestdarfur, hvor udviklings- og nødhjælpsorganisationen ADRA Danmark har projekter. Denne innovative tilgang er et sjældent syn i Vestdarfur.
Umiddelbart rimer solcelle-drevne vandpumper på klima- og miljøbeskyttelse. Gevinsten ved ikke at skulle bruge fossile brændstoffer til de motordrevne vandpumper er allerede kendt, så hvorfor har ADRA ikke for længst sørget for opsætning af solceller i flere landsbyer?
Som en del af ADRA’s program har tilgangen CAP – ’Community Action Plan’ (red.: ’Lokalsamfundets egen handlingsplan’) været udrullet i flere lokalsamfund og således også i de tre nævnte landsbyer.
”Initiativet skal komme fra borgerne selv. Det er hele essensen af ADRA’s tilgang. Det er ikke os som organisation med Danida-penge i ryggen, der skal betale for denne ydelse. Vi minder bare borgerne om, at de selv har evnerne og styrken til at løse egne problemer, og at de gør det bedst i fællesskab. De må tage ejerskab over egen udvikling. ADRA giver ofte blot et tilskud til de løsninger, borgerne selv kommer frem til. Resten sparer lokalsamfundet op til i fællesskab.” Sådan lyder forklaringen fra ADRA Danmarks programansvarlige i Sudan – Agyedho Bwogo.
Flere bidragydere – flere fordele
Landsbyerne Hashaba, Bejbej og Numi er blandt foreløbig 16 landsbyer i Vestdarfur, hvor ADRA benytter tilgangen CAP, og hvor borgerne oplever fordele ved at arbejde sammen.
Når ADRA udruller sit program i en landsby, sker det på flere efter hinanden følgende trin. Indledningsvis opfordrer organisationen landsbyens ledelse til at dele borgerne ind i grupper efter alder og interesser. Ungdomsgrupper, forskellige landsbrugsgrupper og spare-lånegrupper ser dagens lys. Igen opmuntret af ADRA sætter repræsentanter for lokalsamfundet – både mænd og kvinder – sig sammen for at definere byens problemer og diskutere fælles løsninger.
”I de fleste af landsbyerne bliver adgangen til vand udråbt som et stort problem. Mange familier i Vestdarfur er tvunget til at gå langt for at hente vand ved nærmeste brønd. Det går blandt andet ud over børns skolegang og skaber risiko for overgreb på kvinder. I flere byer har mindre sammenslutninger af småbønder selv betalt for at føre stikledninger fra brønden ud til markerne for at kunne vande i fx så-sæsonen. Retten til tappe vand fra disse nye haner er derfor forbeholdt de få. Til gengæld er småbønderne også færre til at betale for det dyre brændstof, som skal drive vandpumperne, og færre til at holde vagt, så andre borgere ikke stjæler vand fra de nye haner,” fortæller Agyedho Bwogo.
I mange af de 16 byer, hvor ADRA er til stede, har lokalsamfundene besluttet sig for sammen at investere i en bedre infrastruktur til deres vandressourcer. Med hjælp fra myndighederne har de fundet egnede steder at etablere brønde. I de indtil videre tre tidligere nævnte byer har indbyggerne valgt at anvende solenergi til at pumpe vandet op i tanke, hvorfra stikledninger fører vandet ud til flere tappehaner i den enkelte by. Her har alle byens borgere nu ret til at tappe, fordi alle har spædet til investeringen. Vandkilden er oftest placeret, hvor der bor mennesker til at passe på brønden og vagter til at sikre solcellerne mod tyveri døgnet rundt.
Bonuseffekter og mønstereksempler
”Valget af solceller til vandpumperne har ikke været motiveret af et mål om at passe på klimaet. Når du er fattig og sårbar på grund af årtiers politiske og etniske konflikter i Darfur-regionen, er du ikke optaget af at reducere CO2-udledningen. Derimod ved befolkningen, at de med tiden sparer penge på solenergi fremfor at skulle købe brændstof,” siger Agyedho Bwogo.
Udover mindre udledning af CO2 kan tilvænningen til den vedvarende energikilde og de styrkede fællesskaber give andre bonuseffekter.
”Numi er et mønstereksempel på en visionær by, hvor ånden af fællesskab og troen på hinanden og fremtiden virkelig har ført dem langt. Og de er kun lige begyndt,” fortæller ADRA Danmarks Sudan-ansvarlige.
Udover at have investeret i soldrevne vandpumper og to forsamlingshuse har borgerne i Numi nu købt flere solceller, som giver strøm til lys i fælles-bygningerne. Før sluttede dagen ved mørkets frembrud. Nu giver de sig i kast med et hav af fælles-aktiviteter efter solnedgang. Gymnasieeleverne modtager ekstra-undervisning for at blive dygtigere inden eksamen. Kvinder mødes og dygtiggør sig i et håndværk, som de kan tjene penge på, og de unge dyrker fællesskab med jævnaldrende ved fx at se en serie eller fodboldkamp på deres nye fælles fladskærm.
Ifølge Agyedho Bwogo skal landsbyerne gerne inspirere hinanden med tiltag, der kan gavne alle generationer i lokalsamfundene og skabe udvikling og fremgang.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)