Sommerhuse – årets klareste solstråle på boligmarkedet

Indeks: Stor fremgang i antallet af fremvisninger lover godt for de næste måneders boligsalg

  • homes fremvisningsindeks, der måler danskernes interesse for at købe bolig, viser, at antallet af fremviste lejligheder steg 1,6 % fra februar til marts (sæsonkorrigeret), når man måler som et tremåneders glidende gennemsnit.
  • Fremvisninger af huse steg med 3,7 % i samme periode, mens antallet af fremvisninger af sommerhuse steg 3,0 %.
  • Over det seneste år er antallet af husfremvisninger steget med 5,7 %, mens fremvisninger af ejerlejligheder er steget med 16,4 %.
  • Sommerhusene havde hele 29,4 % flere fremvisninger i marts end samme måned sidste år.
  • Interessen for at se på bolig ligger på et højt niveau historisk set.

Ifølge homes fremvisningsindeks, som normalt er en pålidelig indikator for den fremtidige handelsaktivitet på boligmarkedet, steg antallet af fremviste huse 3,7 % fra februar til marts (sæsonkorrigeret) – når man måler udviklingen som et 3-måneders glidende gennemsnit. Sammenlignet med for et år siden lå fremvisningerne af huse 5,7
% højere i marts.

Antallet af fremvisninger af lejligheder er steget med 1,6 % fra februar til marts
(sæsonkorrigeret), når man måler udviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit.
Fremvisningerne af lejligheder lå hele 16,4 % over marts 2018 (sæsonkorrigeret),
når man måler udviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit.

Antallet af fremvisninger af sommerhuse er steget med 3,0 % fra februar til marts
(sæsonkorrigeret), når man måler udviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit.
Det faktiske antal fremvisninger svinger naturligvis en del igennem året med december
som den måned, hvor der er absolut færrest, der ser på sommerhus.

Sommerhussæsonen er for alvor begyndt at tage fart i denne måned.
Antallet af fremvisninger af sommerhuse lå rekordhøje 29,4 % over marts 2018
(sæsonkorrigeret), når man måler udviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit.

Det er en ret stor stigning også taget i betragtning, at det meste af påsken sidste år lå i marts, som normalt byder på flere fremvisninger af sommerhuse.


KOMMENTAR til home Fremvisningsindeks for marts 2019, Michael Dalsager senior kommunikationskonsulent i Home:

Sommerhusene er foreløbig årets klareste solstråle på boligmarkedet. Interessen overgår vores forventninger. Antallet af fremvisninger ’boomer’, selv om køberne faktisk har lidt færre sommerhuse at vælge imellem for end for et år siden.

Der er mange forklaringer på, at der er ’sol over sommerhusmarkedet’ – allerede inden vi når den absolutte kickstarter, som påsken plejer at være. For det første er mange optimistiske omkring deres egen økonomi – ikke mindst fordi de oplever, at friværdierne i deres helårsbolig vokser.

Sommerhusøkonomien er også god. Renten er helt ekstraordinær lav her i starten af året, det er muligt at finansiere sommerhuset med helt op til 75 % realkreditbelåning mod tidligere 60 %, sommerhuset må bruges flere uger end tidligere og fradraget ved udlejning er sat op til 40.900 kr. og afgifterne på el er sat ned på huse med stort strømforbrug.

Mest af alt oplever vi dog, at danskerne søger efter sommerhus – primært for at bruge det selv i ferier eller i weekender til afslapning.

Huse og rækkehuse tiltrækker sig fortsat også stor opmærksomhed hos køberne. I marts har vi haft næsten 6 % flere fremvisninger end i samme måned sidste år. Efterspørgslen er stadig stor, men nogle steder er huspriserne steget en del, og det køler – ikke interessen – men nok mere mulighederne for nogle købere. De mange fremvisninger i marts giver dog et fingerpeg om et godt salg de næste par måneder.

For ejerlejlighederne har antallet af fremvisninger har været stigende de seneste måneder, fordi der er kommet flere lejligheder at vælge imellem. Kombinationen af flere lejligheder til salg og små prisfald betyder, at køberne har fået mere albuerum.”

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)