Storkapitalens og socialisternes ømme samvirke

En ven bemærkede, at FN’s klimapanel – hvis propaganda politikerne altid citerer som den uomtvistelige sandhed – ser skævt til kapitalisterne og gør dem ansvarlige for Jordens snarlige undergang. Men intet kunne være mere forkert. Det er ikke kapitalisterne – og specielt ikke de største af dem – klima-ekvilibristerne er ude efter. Det er dig og mig og alle os almindelige forbrugere, der skal lære at indrette os efter ”klimamålene”, og som derfor kan glæde os til et liv uden kød, flyrejser og benzindrevne biler og til eksploderende el- og varmeregninger. Vi har syndet, og nu skal vi lide straffen.

En ny rapport fra American Accountability Foundation viser, at de såkaldte ”tre store” investeringsselskaber på Wall Street, BlackRock, Vanguard og State Street, der tilsammen kontrollerer 22 billioner dollars, ledes af venstreorienterede aktivister. Pengene er ikke deres egne, men til hører bl.a. institutionelle investorer så som pensionsfonde, hvis investeringer de bestyrer.

Tilsammen udøver disse selskaber en magt, som mange regeringer må misunde dem, og de bruger magten til tvinge andre virksomheder til at indrette sig efter klimakravene, der går ud på, at enhver udledning af CO2 skal ophøre senest i 2050. Der er ganske vist ingen beviser på, at det i væsentlig grad skulle påvirke klodens temperatur. Til gengæld vil mindre CO2 føre til mindre plantevækst og dermed øge faren for hungerkatastrofer, men den slags indgår ikke i klimafolkets overvejelser.

Som rapporten understreger, er der tætte forbindelser mellem De Tre Store og inderkredsen i det demokratiske parti, så det er svært at se, hvor den ene aktør begynder og den anden ender. Men det er fuldt forståeligt, fordi de ultimativt har de samme mål – nemlig en revolution, der vil give dem total kontrol med borgerne.

Indtil videre har klimaprædikanterne haft held med at udbrede det budskab, at ”den grønne omstilling” ville føre til velstand. Bare vent, siger de. Omstillingen bliver alle tiders forretning og vil medføre ubegrænsede mængder af ren og billig energi. Men hvor længe bliver borgerne ved med at tro på det, når de nu må opleve varme- og elektricitetsrationering, som vi bl.a. ser i Tyskland?

Man sidder tilbage med den ubehagelige fornemmelse, at ”klimamålene” ikke handler om klimaet, men des mere om storkapitalens og dens politiske allieredes ønske om at knuse demokratiet og i stedet påtvinge os et autoritært styre. På overfladen vil det se demokratisk ud, men i virkeligheden vil alle afgørende beslutninger blive taget, uden at borgerne får noget at skulle have sagt.

Men inden denne målsætning kan virkeliggøres, vil vi opleve mange protester og uroligheder. Det ved magthaverne godt, og derfor forbereder de sig på at bruge tvang og undertrykkelse. Det er ingen tilfældighed, at præsident Biden er begyndt at omtale sine politiske modstandere som ”fascister”. For man taler ikke med fascister, man bekæmper dem, og skulle det kræve, at man så stort på forfatningen, retsstaten og frie valg, var det en pris, man måtte betale for at redde verden.