Stort potentiale for ny energi til droner

Verdensmarkedet er potentielt modent til at bruge brændselsceller og andre alternative energikilder til droner. Det konkluderer Teknologisk Institut på baggrund af ny analyse af det globale dronemarked.

Langt den største anvendelse af droner globalt er til overvågnings- og inspektionsopgaver, viser ny analyse af det globale marked for droner, foretaget af Teknologisk Institut. Analysen får Instituttet til at konkludere, at der globalt er et stort potentiale for nye energisystemer som fx brændselsceller, der kan holde dronerne længere i luften.

– Samtlige topscorere indenfor anvendelse er til professionel fotografering, overvågning, og katastrofer og redningsopgaver og inspektioner fra luften.

Alle opgaver, som vil have gavn af potentielt længere oppetid, konstaterer seniorspecialist Stig Yding Sørensen, Teknologisk Institut.

Teknologisk Institut har analyseret verdens mest omfattende database om droner, AUVSI- databasen, som har detaljerede informationer om 3.000 droneplatforme.

Formålet med analysen er at kaste lys over det globale marked for civile droner og at kortlægge virksomheder og droneplatforme, hvor flyvning uden for synsvidde, stor rækkevidde og brændselsceller spiller en rolle.

Ifølge rapporten forventes markedet for droner at vokse voldsomt i de kommende år. Det er store virksomheder i USA, Kina og Frankrig, som dominerer og sætter udviklingen. Men Danmark er med på markedet for droneplatforme og i samarbejde med de store virksomheder.

– Danmark har én producent af droneplatforme, men flere underleverandører, der kan levere teknologiske løsninger. Her tror jeg at Danmark kan klare sig fint som leverandør til dronemarkedet, hvis vi er innovative og udnytter de muligheder der er. Vi er generelt dygtige til at lave specialiserede, teknologiske ydelser – Det kan vi også til droner, siger Stig Yding Sørensen.

Et eksempel er udviklingen af brændselsceller til droner. I dag er energiformen til droner normalt batterier med begrænset levetid. Forbrændingsmotorer til mindre civile dronesystemer vælges i praksis ofte fra på grund af støj, vibrationer, samt omfattende vedligehold. På Teknologisk Institut arbejdes der med at udvikle brændselsceller til droner.

Her omdannes f.eks. brint til elektrisk energi med potentielt meget længere flyvetider, som ellers kun kan nås med forbrændingsmotorer.

– Anvendelsen af kendte brændselscelleteknologier på mindre skala, der passer til små droner, er imidlertid stadig en kæmpe udfordring grundet ekstreme krav til både vægt og volumen. På globalt plan er der kun omkring en håndfuld virksomheder der arbejder med at implementere brændselsceller til civile dronesystemer, siger sektionsleder Jan Harry Hales, Teknologisk Institut.

Et andet eksempel på teknologier, som kan forlænge droners flyvetid, er at forbinde dronen med et kabel: Her udstyrer man de flyvende robotter med en “tether” – et 60 meter langt kevlar-forstærket dronekabel. Kablet forbinder dronen med en basestation, som forsyner den tilkoblede drone med konstant energi og en sikker højhastighedskommunikationslinje.

– Man opnår i princippet uendelig flyvetid – selvfølgelig afhængig af hvilken energikilde, basestationen er koblet til. Den ubegrænsede flyvetid muliggør, at dronesystemet vil kunne anvendes til tidskrævende opgaver, hvor der kræves dækning af store, men afgrænsede overflader, siger sektionsleder Lars Dalgaard, Teknologisk Institut.